- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
187

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den franske Æstetik i vore Dage
187

heder og de videnskabelige eller kunstneriske
Frembringelsers Skiften. En saadan Folkeaand er
mere eller mindre tilbøjelig til at lade sig ave
eller til Kamp for personlig Uafhængighed, mere
eller mindre skikket til fin Forstandighed eller til
digterisk Be-vægethed, mere eller mindre anlagt til
at dyrke Samvittigheden eller Logiken eller Vanen
eller sanselig Skønhed. I et givet Øjeblik, paa et
vist Tidspunkt udfører den et Værk, og det er da dens
Natur, som i Forening med Værkets er Betingelsen for
det Værk, som følger, ligesom i et organisk Legeme
den oprindelige Sinds-beskaffenhed i Forening med
den hver Gang foregaaende Tilstand er Betingelsen
for en følgende Tilstand. Hvis denne Betingelse
er tilstede, kan Værket ikke udeblive; hvis den
ikke er tilstede, kan Værket ikke fremkomme. Af den
engelske Folkekarakter og det Tvangsherredømme, som
Huset Stuart tog i Arv fra Huset Tudor, fremgik den
engelske Revolution. Af den franske Folkekarakter
og det Adelsanarki, som Bourbonerne arvede fra
Borgerkrigene, fremgik Ludvig XIV’s Kongedømme. Til
under Leo X at frembringe den stolte Blomstring af
de bildende Kunster udkrævedes der den tidligt modne
og kunstnerisk saa evnerige italienske Folkeaand i
Forening med Handlekraftens og de legemlige Drifters
langvarige Herredømme i Middelalderen osv.

Taine opfordrer Læseren til selv at anstille et
saadant Forsøg med en hvilkensomhelst Tidsalder. Han
vil da, hvis han læsende og dømmende paa egen Haand
metodisk udtømmer sit Æmne, hvis han gradvis hæver sig
fra de Bestemmelser, der behersker de mindre Grupper,
til de Egenskaber, der behersker de omfattende og
som udstrækker deres Herredømme over Aarhundreder
og Nationer, selv kunne overbevise sig om, at disse
Ejendommeligheder afhænger af tidligere Tidsalderes
og Folkeslags Egenskaber og Forhold. Naar de første
er givne, maa de andre følge; disse elementære Magter
frembringer og nedbryder Civilisationer ved deres
Sammenspil eller Uoverensstemmelse; vort døgnvarige
Liv er kun en Bølge i deres Strøm; i dem og fra dem
har vi vor Virken og vort Væsen. Saaledes naaer man
til i dem ikke mere at se virkelighedsfjerne Formler,
men levende Kræfter, der er nærværende overalt, altid
virksomme, sande Guddomme for vor Menneskeverden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free