Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den franske Æstetik i vore Dage
205
fægtede sig trætte i Striden, var Heiberg den Tænker,
som stræbte at bringe Lys. Han hævder i sin Spekulativ
Logik og i sit Indledningsforedrag til det logiske
Kursus strengt, at Ideen langt fra at være Materie
netop selv er Form, en Sætning, som desværre, hvis
den skal forstaas ikke metafysisk, men æstetisk,
er flertydig. Idet Heiberg gaar ud fra Modsætningen
mellem Form og Stof, søger han at vise, at den
rigtige Behandling af de skønne Kunsters Stoffer
kun er Betingelse for vor Nydelse, men at hvad der
forskaffer os Nydelsen, er den Tanke eller Følelse,
som Kunstneren har nedlagt i sit Værk. «Da, siger han,
nu Tanken eller Følelsen tillige kan eksistere udenfor
Kunstværket (thi ellers maatte Enhver, som har Tanker
og Følelser, være Kunstner), da de altsaa har en af
Kunstværket uafhængig og selvstændig Eksistens, saa
er de et Stof for Kunsten, men et idealt Stof, hvis
Natur er modsat det reale Stof, vi først betragtede.*
Saalangt har Heiberg Ret. Men nu fortsætter han: «Her
ser vi altsaa en eneste Form, nemlig Kunstformen,
paa én Gang modsat to Stoffer saaledes, at den
er overordnet det ene, men selv underordnet det
andet. Billedstøtten og Maleriet er af højere
Natur end Stenen og Farverne, men de er af ringere
Natur end de Ideer, som er udtrykte i dem.» I denne
Sætning spirer allerede Heibergs Vildfarelse. Her
er det Stof, som rigtigt angaves at have Tilværelse
som noget Værdifuldt udenfor Kunsten, pludseligt
blevet til de eksistensløse, oversanselige Ideer
selv. Disse Ideer, der finder deres Udtryk i Kunsten,
er medindgribende i det Skønnes Idé, og denne
findes i fuldt overensstemmende Form kun udtrykt
i Kunsten; det er derfor urigtigt at kalde disse
Ideer overordnede de Værker, der aabenbarer dem. At
Thorvaldsens Kristus skulde være sin Idé underordnet,
kan ikke forstaas anderledes, end at Eksistens er
lavere end oversanselig Væren, men om et Højere og
Lavere kan her jo ikke tales. For at bane Vejen for
Opfattelsen af Poesien som «absolut Form», siger
Heiberg dernæst, at Kunstnerne «stræber at udtrykke
Tanken i det modstræbende, ingen absolut Fuldkommenhed
tilstedende, reale Stof», samt «at Kunsterne behøver
et Ideal, og at deres Endelighed viser sig i, at de
aldrig kan naa det». Men herimod maa indvendes dels,
at det reale Stof ikke i aandelig Forstand er mere
modstræbende for Kunstneren end Sproget for Digteren,
dels, at den Betragtning af Kunstværket, f. Eks. af
Billedstøtten, der fastsætter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
