Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den franske Æstetik i vore Dage
217
og aandelige Lidelser, Forstyrrelser eller
Fristelser, er skøn, og den er skøn, hvad indre
Støtte den end har, Uanfægtethed eller Begejstring,
Sværmeri eller Ufølsomhed. Mod, Foretagelses-aand,
Kraft, Fasthed, Koldblodighed hævder deres Rang ved
Siden af Fornuftegenskaberne: Klarhed, Snille, Vid,
Forstand, Takt, Finhed. I Samfundet med Andre er den
afgjort gode og velgørende Evne den at elske. Skønne
er derfor Egenskaber som Ædelmodighed, Menneskelighed,
Blødhed, Ømhed, medfødt Godhed, hvad enten de nu viser
sig i Elskov, Slægtfølelse, Venskab, Tillidsforhold,
Troskab, Fædrelandssind eller Menneskekærlighed.
Vi kan da uden Vanskelighed ordne Literaturen efter
denne Trinstige. Lavest staar den virkelighedsdyrkende
Literatur og det komiske Teater, der gengiver
indskrænkede, dumme, egenkærlige, svage, almindelige
Mennesker. Disse er vel enten kun Bipersoner, eller de
straffes ved at fremstilles som latterlige. I begge
Tilfælde dækkes deres Grimhed; men Kunstarten ender
dog med at. trætte; det er stygt at se paa Utøj,
selv naar det knuses. Saadan noget maler et Folk i
sin Forfaldstid. Paa det næste Trin staar de kraftige,
men ufuldstændige Væsener, i hvilke Karakteren mangler
Ligevægt, i hvilke en eller anden Evne, en Lidenskab,
et Anlæg ved altfor stærk Udvikling har forstyrret
Harmonien. Slige Karakterer fremstilles af de store
Tragikere under deres Folks Modenhedstilstand. Disse
har alle skildret Menneskets Misforhold til sig selv
under Herredømmet af en herskende Lidenskab eller
overvældende Tanke. Hos Grækerne fremstilles paa
saadan Maade især Stolthed, Nag, krigerisk Raseri,
Ærgerrighed, Hævn, alle de naturlige og uvilkaarlige
Følelser; i Spanien og Frankrig den ridderlige Ære,
den sværmeriske Elskov, den religiøse Inderlighed,
Følelser, der er opstaaede i katolske Lande under
Enevælden; i den nyere Tid skildres hyppigst
Menneskets nagende sygelige Misfornøjelse med sig
selv og med Samfundet. Ogsaa i dette Tilfælde er
Indtrykket i Reglen pinligt. Det er et Indtryk af
altfor mange Ulykker og Forbrydelser.
Vi naaer saaledes til de egenlige Helte- og
Heltindeskikkelser. Saadanne Skønhedstyper er
f. Eks. Shakespeares beundringsværdige unge Kvinder,
Dickens’s vindende unge Piger. Corneille har hos
sine Helte og Heltinder fremstilt det ræsonnerende
Heltemod, Richardson den protestantiske Dyd, George
Sand den medfødte Hjertensgodhed. Digtere som Goethe
og Tennyson har tyet til Oldtiden eller til en
fantastisk Verden for at fremstille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
