Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den franske Æstetik i vore Dage
223
tragisk Skikkelse som Lear eller endog som Palnatoke,
ligesom overhovedet den hele komiske Verdensopfattelse
vilkaarligt anbringes nederst nede og henføres til
Forfaldstider. Mest forvirrende er dog den Part af
Læren, hvor Kunstværkernes Værdi gøres afhængig af
de i dem fremstillede Egenskabers Gavnlighed eller
Skadelighed. Efter denne rent moralske Rangordning
kommer Falstaff endnu mere tilkort, og de Bøger,
der fremstiller Idealer, som Evangelierne f. Eks.,
anbringes øverst paa Trinstigen, uanset deres
fuldstændige Mangel paa Kunstværdi. Opfattelsens
Saglighed bevirker tilmed, at der stadigt dvæles ved
Æmnets Værd i sig selv, men slet ikke ved dets Værdi
for den enkelte, givne Kunstner, da dog Alt beror
paa, om det giver ham Anledning til at udfolde alle
sine Evner eller ikke. Nogen praktisk Anvendelse i
Kritiken har Taines Lærebygning derfor faktisk slet
ikke faaet.
FEMTE KAPITEL Historien
I
Indtil de allersidste Dage, da Hans Brøchner i
et fortrinligt Arbejde Bidrag til Opfattelsen af
Filosofiens historiske Udvikling paany har taget
Ordet for en videnskabelig Betragtning af Historien,
var den i vor Literatur med vort største filosofiske
Navn smykkede, længe uimodsagte, Betragtning af
Historien som Videnskab just ikke en saadan, som gør
det danske Folks Videnskabelighed Ære. I Filosofiske
Smuler spørger Kierkegaards Johannes Climacus: «Er det
Forbigangne mere nødvendigt end det Tilkommende? eller
er det Mulige ved at være blevet virkeligt, derved
blevet mere nødvendigt end det var?> og han besvarer
disse Spørgsmaal saaledes, at da al Tilblivelse
er Forandring, men det Nødvendige slet ikke kan
forandres, kan det Nødvendige ikke blive til. Det
er, siger han, vel sandt, at hvad der er sket, er
uforanderligt, men denne Uforanderlighed er ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
