- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
260

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

260 Den franske Æstetik i
vore Dage

Rige til det andet, fra det Sammensatte til det
Simple, fra Kendsgerningerne til Lovene, fra
Erfaringerne til Formlerne.

Grunden hertil er den: Den Kendsgerning, jeg
iagttager med Sanserne eller med Bevidstheden,
er kun et vilkaarligt Udsnit, som mine Sanser
eller min Bevidsthed udskærer i Væsenets uendelige
og sammenhængende Væv. Var Sanser og Bevidsthed
anderledes beskafne, vilde de iagttage Andet og
Mere. Det er deres tilfældige Bygning, som bestemmer
Udsnittets Form og Art. De er som en Passer, der
kunde være mere og mindre aaben, end den er. Den Kres,
de beskriver, er ikke naturlig, men kunstig, og det
paa dobbelt Maade. Naar jeg opfatter en Begivenhed,
udskiller jeg den kunstigt af dens naturlige
Omgivelser og sammensætter den kunstigt af Elementer,
der ikke staar i naturlig Sammenhæng. Naar jeg ser
en Sten falde, adskiller jeg Faldet fra de tidligere
Omstændigheder, der i Virkeligheden er forenede med
det, og forener Faldet, Formen, Bygningen, Farven,
Lyden og endnu mange andre Omstændigheder, der i
Virkeligheden ikke er forbundne.

En Kendsgerning er altsaa en virkelig Hob, paa samme
Tid som et vilkaarligt Udsnit o: den er en kunstig
Gruppe, der adskiller det, som er forenet, og forener
det, som er adskilt. En Kendsgerning er et vilkaarligt
Lag af Love. Saalænge vi da blot betragter Naturen
som Iagttagere, faar vi en foreløbig og skuffende
Forestilling om den. Den tager sig da ud som et Tæppe,
vi kun ser paa Vrangen. Vi maa derfor forsøge at
vende Tæppet om. Vi gør dette, idet vi bestræber
os for at udskille Love, det vil sige, naturlige
Grupper, som i Virkeligheden er adskilte fra deres
Omgivelser og som er sammensatte af virkeligt forenede
Elementer. Saaledes opdager vi sarnmenkoblede Par,
det vil sige: virkelige Sammensætninger og virkelige
Forbindelser.

Naar da i hvert enkelt Tilfælde disse første Par
er fundne, udfører vi paa dem den samme Operation,
som vi udførte paa Kendsgerningerne. Ti skønt de er
abstraktere end disse, er de dog endnu sammensatte. De
kan opløses og forklares; de har en Aarsag, formedelst
hvilken de er. Saaledes maa man vedblive, indtil
man har fundet de fuldkomment simple Elementer,
det vil sige dem, hvis Opløsning vilde indeholde en
Modsigelse.

Hvad enten vi kan finde dem eller ej, saa maa de
være til; Aarsagernes Aksiom vilde være fornegtet,
om de fattedes. Der gives da uopløselige Elementer,
fra hvilke de mest almene Love.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0266.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free