Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den franske Æstetik i vore Dage
263
III
Vi fremstillede i andet Kapitel Kritikerens
Fremgangsmaade efter Taine. Lad os nu se den begrundet
ved den almindelige filosofiske Fremgangsmaade,
ved hvilken han overhovedet mener, at man bør søge
Aarsager.
Tag, siger han, et Dyr: en Hund, et Menneske,
en Ravn, en Karpe! Hvad er Dyrets Væsen eller
Aarsag? Efter at have inddelt det levende Legeme og
dets Virksomheder, efter dernæst i nogen Tid at have
agtet paa Virksomhedernes indbyrdes Forhold, udskiller
jeg en almindelig Kendsgerning o: en, som er fælles
for alle Legemets Dele og alle Livets Virkekræfter:
Ernæringen eller Organernes Istandsættelse og
Udbedring. Jeg antager, at den er Aarsag til en Gruppe
af andre Kendsgerninger, og jeg prøver Gyldigheden af
denne Gisning. Falder Prøven ugunstigt ud, forsøger
jeg med en anden af de almindelige Kendsgerninger,
jeg træffer paa, indtil jeg blandt disse træffer den,
der er Aarsag, det vil sige, af hvilken andres Natur,
Forhold og Forandringer kan udledes.
Den første Rigtighedsprøve bestaar i at betragte
Virksomhedernes og Organernes Væsen og Forhold. Alle
Dyrets Drifter, Instinkter, Muskelkræfter, Vaaben
er saaledes indrettede, at det vil og kan ernære
sig. De Virksomheder, ved hvilke Føden tygges, vædes,
sluges, fordøjes, tilegnes; de kemiske, fysiske,
mekaniske og maaske andre Loves ordnede Sammenspil;
alle de dertil anvendte Organers uendeligt sammensatte
Bygning, forener sig om at frembringe Ernæringen
som Resultat. Den anden Rigtighedsprøve bestaar i at
gaa fra én Art til en anden. Saasnart en eller anden
underordnet Virksomhed ændres, forandres samtidigt
de øvrige netop saaledes, at Ernæringen dog kan
fuldføres. Har Dyret Indvolde, som kun formaar at
fordøje Kød og det frisk Kød, saa har det Kæber, som
er byggede til at fortære et Bytte, Kløer til at gribe
og sønderrive det, Tænder til at skære og dele det,
Bevægelsesredskaber til at indhente det, Sanser, som
er i Stand til at bemærke det langt borte, Instinkt
til at skjule sig og til at lægge sig i Baghold, og
Kærlighed til Smagen af Kød. Heraf følger atter en
vis Form af Knoklerne, for at de to Kæber kan glide
over hinanden som en Saks osv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
