Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274 Den franske Æstetik i
vore Dage
""S
men eneherskende, og det filosofiske Væsen bliver
et hemmelighedsfuldt Væsen. Har man endnu en Grad
Indbildningskraft og Begejstring, tilføjer man,
at denne Aand, der lever udenfor Tiden og Rummet,
aabenbarer sig gennem Tid og Rum, bestaar i Alt,
besjæler Alt, og at vi er, lever og rører os i
den. Gaar man endelig til det Yderste i Syner og
Henrykkelse, erklærer man, at denne Aand er det
eneste Virkelige, at alt det Øvrige kun er Skin,
og fra dette Øjeblik af har man berøvet sig selv
ethvert Middel til at bestemme den. Man tilbeder den
i Ærefrygt og Bæven.
Taine stræber saaledes at drive sine Modstandere
over i Teologien som i den Aandsretning,
hvori de følgerigtigt maa strande, i Fald de
vil fastholde Forestillingen om en Kraft. For
ham falder den tilstrækkelige Grunds Princip og
Aarsagsprincipet aldeles sammen, og man gendriver
ham ikke ved en Sætning som den yndede: at Intet
vilde være, i Fald der ikke gaves nogen virksom
Magt; ti selve Virksomhedens Begreb indeholder
uhyre Vanskeligheder. Taines Modstandere, endog
de talentfuldeste, som Janet, har med Hensyn til
dette Punkt maattet nøjes med til syvende og sidst
at sige: «Saadanne Ideer kan ikke bevises, da de er
de første. Det Eneste, vi kan gøre, er at appellere
til den sunde Fornuft, ikke til den, som opfører
Systemerne, men til den, som dømmer dem.» Dog den
Art Talemaader imponerer i vore Dage Ingen.
Vanskeligheden ved Virksomhedens Begreb er denne:
Et ydre Aarsagsforhold mellem et Virkende og et for
Virksomheden Modtageligt lader sig ikke tænke.
Det Virkende opfattes som noget for sig selv; men
det er jo kun virkende ved det, hvorpaa det virker,
og dets Virken kan altsaa ikke begribes ud fra
dets egen Beskaffenhed, hvilken denne Virkning ikke
desmindre tilskrives. Paa samme Maade skal det for
Virksomheden Modtagelige i og for sig være Noget; men
ved Forandringen skal noget Nyt, der er forskelligt
fra det Forrige, ske i det. Det er da i sit lidende
Forhold det samme og dog ikke det samme, som det er.
Den Forandring, som Virksomheden frembringer, lader
sig heller ikke føre tilbage til Selvbestemmelse-,
ti det Spørgsmaal maa stilles, hvad Aarsagen er til
den Forandring, der ligger i den blotte Virksomhed
som saadan; det Bestemmende vilde jo, hvis det havde
forholdt sig uvirksomt, være forblevet i en anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
