Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284 Den franske Æstetik i
vore Dage
modtager. Den fremtræder stærkt i et saadant Stykke
som den lille Sammenligning mellem Tennyson og
Musset, der slutter Supplementbindet til den engelske
Literaturhistorie; ellers virker den kun tjenende
i hans Kritik, i hans Evne til at genfremstille og
ligesom gendigte.
En ejendommelig Mangel ved denne særegne Forbindelse
af Evner er den, at Taine hyppigt paa Grund af
Stoffets Natur ikke formaar at sammensmelte den
logiske Udvikling og den fantastiske Udmaling,
men stiller dem hen ved Siden af hinanden, saa
at Skillelinjen tydeligt spores. Det gøres maaske
for at de særskilte Evner skal glimre des stærkere,
maaske blot af fransk Frygt for at kede, i den Hensigt
at afbryde den strenge Fremstilling af en Tankegang
ved en lettere og behageligere Læsning. Dette sidste
Indtryk er især slaaende, naar man læser den Skildring
af en engelsk Augustmorgen, der slutter Afhandlingen
om Stuart Mill. Men hvad Grunden end er, Teksten
falder fra hinanden.
II
Lad os for bedre at forstaa dette saa sammensatte
Talent, studere det endnu engang, ikke i dets
Lærdomme, men i dets øvrige Ytringsformer, og lad os
begynde med Stilen.
Intet forbauser mere Den, som fra Studiet af den
tyske Videnskab gaar over til Studiet af den franske,
end den uhyre Forskel paa de Krav, der i de to Lande
stilles til den prosaiske Fremstilling. Den belærende
Prosa er i Tyskland, naar Goethe, Heine, nogle Tænkere
som Schelling, Schopenhauer og Feuer-bach, og enkelte
store Aander som Lessing, undtages, gennemgaaende
slet. Klarhed kræves slet ikke. Skønhedsfordringer
synes unaturlige i Videnskaben, og selv den tyske
Kunstprosa naaer paa langt nær ikke op i Rang med den
franske videnskabelige Fremstilling. Tyskerne har
uddannet deres Sprog saa højt og saa rigt, som faa
åndre Folk, i metrisk Henseende; ti de er af Naturen
et ligesaa lyrisk-poetisk Folk, som de Franske er et
forstandigt-prosaisk; men deres Prosa har de ladet
ligge brak. Den, der finder denne Dom overdreven,
vil jeg bede om at se efter, hvorledes Lotze i sin
nyligt udkomne Æstetikens Historie omtaler den tyske
Digtekunst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
