Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292 Den franske Æstetik i
vore Dage
uforandret paa ethvertsomhelst Æmne, og er forvisset
om i den at besidde den rette Nøgle til Studiet af
Aandsvidenskaberne. Han er i dette Punkt saa ubøjelig,
at man kunde fristes til at betegne Viljen som
hans Aands mest fremherskende Egenskab. Han har som
positivistisk Doktrinær en overvejende Tilbøjelighed
til at eftertegne eller gennemtegne Kendsgerningen
i dens formentlige Renhed og Bestemthed, han ynder
det nøjagtige Særskrift. Men han bliver stundom
unøjagtig af lutter Nøjagtighed. Ti i denne Verden,
hvor Alt er i Overgang, hvor Overgangene fortones i
Afskygninger, fører den sande Virkelighedstroskab
tidt til at indse Umuligheden af at drage skarpe
Omrids. Og under disse historiske Vilkaar, hvor saa
uendelig meget er unddraget vor Erkendelse, er det
tidt den sande Visdom, ikke at slutte af, ikke at
lade, som var man paa det Rene med Alt. Taine mangler
forsaavidt den sande videnskabelige Drift, som han
er færdig med Alt, har Svaret paa ethvert Spørgsmaal
liggende i Skuffer i sin Aand, og i sit aandelige
Hovmod mangen Gang lemlæster Grundvanskeligheder,
hvormed han ikke ellers kan faa Bugt, for at gøre
dem mere simple. Han er for let tilfredsstillet med
Resultater. Lader han imidlertid sin Metode ligge -
og i sin literaturhistoriske Fremstilling nødes han
ikke sjældent dertil - saa forekommer hans Aand næsten
bøjelig i Modsætning til Lærdommenes Stivhed. Han
har en saa ualmindelig, saa sjælden og mangesidig
Skønhedssans, en saadan Gave til at nyde, til at
glæde sig over det Skønne i dets talrige Skikkelser
og paa alle dets Udviklingstrin, at man neppe finder
en lignende Modtagelighed hos nogen samtidig æstetisk
Forfatter. Jeg henviser Læseren til den oprindelige
og ejendommelige Opfattelse af den græske Kunst,
som findes i Taines Rejse i Italien., der ellers
vistnok er det mindst vellykkede og mindst omhyggeligt
behandlede af hans Arbejder. Men for Resten aabenbarer
denne misundelsesværdige og kraftige Skønhedssans
sig overalt i Taines Kunstkritik saavel som i hans
literære. I Tyskland er Kritiken, som forøvrigt der
kun har naaet en svag Udvikling, æstetisk afgørende. I
England er Kritiken uafladelig moralsk afgørende,
og dens første Repræsentanter i vore Dage, Macaulay,
John Ruskin, er rene Moralister. Den historiske
(rent kunstneriske, lidenskabsløse, spinozi-stiske)
Kritik er fransk, praktisk uden at være dømmende. Vil
man et Mønster paa denne Art Kritik, læse man Taines
Sammenstilling af Byron og Goethe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
