Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sandeau: Slottet i Poitou
331
Angster, i Gabrielle den unge Kones Utilfredshed
under Savnet af den Romantik, det Sværmeri, den
søde Smiger, som hendes umodne Sjæl havde drømt om
at finde i Ægteskabet, og her i Mademoiselle de la
Seigliére (Stykkets franske Titel) den unge Piges
inderlige Ømhed for Faderen og ubevidste Sværmeri
for en Verden af Helte, der saa nylig er forstummet
og har efterladt saa tom en Stilhed. Overalt siger
hendes stumme Spil endnu Mere end hendes Spil, naar
hun taler. Man maa have set det, for at tro, hvad hun
gør ud af det Optrin, hvor hun, efter at have bragt
Faderen Yin, iler ud af Stuen, tilkastende ham et Kys;
den datterlige Ømhed, Glæden ved hans Henrykkelse over
hende, Aandsoverlegenheden, der gør hende til en Slags
Moder for ham, alt Dette laa deri. Saa indtræder der
et Vendepunkt i Helenes Liv, da hun bliver forelsket
i Bernard. Hvor hun elsker ham! Hvor Fremstiilerinden
véd, hvad det vil sige at elske, hvor hun forstaar
at se forelsket ud! Men da Bernard saa vil rejse, og
hun frygter, at han skal være forelsket i en Anden,
og pludseligt opdager, at han elsker hende selv - nej,
dette glemmes ikke; ud af hvert Træk i hendes Ansigt
lyste: <Dette Øjeblik er et evigt Øjeblik, nu staar
Tiden stille*; hun saa slet ikke paa ham - ikke fordi
hun huskede at vende Ansigtet mod Tilskuerne; thi
dette iagttages ikke paa Théåtre fran-§ais - men fordi
hun, den unge, i middelalderlig Religiøsitet opdragne
Pige, uvilkaarligt vendte sit Blik mod Himlen og med
Hænderne knugede sammen under Brystet takkede Jomfru
Maria for denne Naade. Dette Moment i Frøken Favarts
Spil var ligesaa fortrinligt som det Sted i Gabrielle,
hvor hun rækker sin unge Elsker Rosen med Ordene
«Kast den!» (Jetez Za/), hvis ubeskrivelige Betoning
er bleven saa stærkt berømmet, eller det Sted, hvor
hun i Le sapplice d’une femme skrifter for sin Mand
med et Blik og et halvkvalt Skrig. Hun har forud
for alle danske Skuespillerinder denne sjældne Gave
til at sammentrænge. Stykkets Kostymering var, som
saa ofte, yderst holdningsløs, og den Oversættelse,
der benyttes, er et Fuskerarbejde, der mishandler
det danske Sprog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
