Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
Skuespilkritik
Talen om den selv, hvorledes tør den da erklære
et Hedenskab for udlevet, der endnu formaar at
avle Kæmper som Bue og Vagn, Helte som Palnatoke
og Dydsmønstre som Thorvald? Stykkets Kristendom
faar sandelig nok at gøre, hvis den vil .stræbe at
naa saa højt, end sige, at den skulde kunne naa et
højere Stade. Men hvad Fornuft og Ære levnes der saa
Historien? Skylden for denne Grundfejl i det nu 60
Aar gamle Stykke maa Tidsalderens indskrænkende og
begrænsende Indflydelse bære.
Det er Tidens og Oehlenschlagers Filantropi, den
samme, Heiberg skildrer i sin Kritik af Rolf Krake,
som har krævet og affødt Filantropen Thorvald, der
blid som Balder og forstandig som selve Nathan den
Vise, er saa langt ude over alle Tidsaldres og alle
Religioners Skranker, at man næsten ser sig forbitret
paa ham, som Athenienseren paa Aristides, fordi han
var altfor retfærdig.
Det er Tidens og Oehlenschlagers Rationalisme, der
forvansker og fordærver os Indtrykket af Stykkets
Helt ved at lægge det lange Foredrag om Forsoningen
af Kristendom og Hedenskab, Fromhed og Kraft, som
fylder næsten hele anden Akt, i Munden paa Palnatoke,
og det er Rationalismen, der uden videre brændemærker
Popo, hvem endnu baade Saxo og Sagaerne troskyldigt
fremstiller som den hellige, mirakuløst begavede
Mand.
Det er i vore Dage den højeste Mode at tale med
Foragt om Rationalismen. Den har imidlertid med
al sin Skrøbelighed den ubestridelige Fortjeneste
at være et uoverspringeligt Led i Protestantismens
Udvikling fra Katolicisme til Frihed, og har den end,
istedenfor omhyggeligt at løse den teologiske Knude,
hugget den over med et temmelig plumpt Sværdslag, saa
fører den dog en Luftning af aandelig Frihed med sig,
der strømmer gennem alle Oehlenschlagers Digterværker
(ikke svagest gennem Palnatoke), og som kun altfor
hyppigt savnes i vore Dages danske Poesi. Dens
Indskrænkethed lod den jo imidlertid overse, at store
Virkninger maa have en stor Aarsag; den omdannede Alt
efter sit eget Billede, sit eget tørre Skolebegreb,
saa det Ophøjede blev sømmeligt,, det brændende Hede
lunkent og det Stærke mat og næsten sølle. Derfor
maa Palnatoke bestemme Kristendommen som «en uskyldig
Lære for stille Dyd», og derfor virker den i Stykket
kun som et i Kejseres og Kongers Hænder farligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>