Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thornam: Ægteskabspolitik
371
det igennem endnu en Gang, vilde han kunne fjerne
en hel Del unødvendig Grovhed. Der er i Stykket en
agtværdig Bestræbelse efter at gaa vore Forhold nær
paa Livet, men Naturefterligningen er ført for vidt;
saa uhøviske er dog lykkeligvis vore Sæder ikke. De
Plumpheder, der falder Fra Mandens Side i venskabelig
Tiltale til Officeren, og fra Officerens i Tiltale til
Kandidaten er selskabeligt umulige; Ingen er saa dum,
at han ikke forstaar dem, og Ingen, som har forstaaet
dem, finder sig i dem. Hvad maatte Fremmede tænke om
vor Æresfølelse, hvis de vilde slutte sig til den af
et Stykke som dette!
Hvad der gælder om Samtaletonen, gælder ogsaa om
Skildringen af de selskabelige Forhold; den er meget
for grov; hverken i Godt eller i Ondt staar vi paa
det eskimoiske Standpunkt, paa hvilket Forfatteren
sætter os hen. Hvor fæle «Nutidens unge Mænd»
end er - og de faar i Stykket jo et daarligt
Lov - saa forstaar de dog i Gennemsnit at sige
en Dame en Artighed paa en finere Maade end den,
Løjtnanten bruger;, at en Kærlighedserklæring in
paris naturalibus vilde skræmme, begriber Enhver,
og saa megen Opfindsomhed, som der udkræves for at
tilsløre den en lille Smule, behøver man ikke at
stige højt for at finde. Løjtnantens Ubehændighed med
Hensyn til Erklæringen, Brevet osv. er ikke Andet end
Forfatterens Ubehændighed. Eller tror Forfatteren,
for at tage et andet Eksempel, at en ung Laban, der
paa middelmaadige Rim bejler til en gift Dames Gunst,
bruger saa plumpe Midler som det, at stikke hende dem
i Haanden eller sende dem med Fodposten, og saaledes
udsætter sig for at faa dem tilbage? Bogtrykkerkunsten
er jo opfundet, og han behøver blot at lade sine
Udgydelser indrykke i en eller anden Samling, et
eller andet Tidsskrift, for uden Navns Nævnelse
at lade Alverden vide, til hvem disse Digte er
henvendte. Metoden er endda ikke sjældent den, at
man antyder, man er elsket, og saaledes vinder, om
end ikke Damens Gunst, saa i ethvert Tilfælde Skinnet
af den. En af Betingelserne for at kunne fremstille
vore Sæder, er den at kende dem.
Kun i ét Punkt er Forfatterens sociale Skildring - til
vor Skam være det sagt - ikke for grov, men aldeles
korrekt; det er, hvor han lader Svigermoderen udmale
den tilbageviste Tilbeders Hævn gennem Bagvaskelse
af den forgæves beundrede Dame. Selv efter et meget
kortvarigt Liv i den selskabelige Verden vil Enhver,
som forstaar at se, have et rigeligt Antal
24*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
