- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
376

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

376
Skuespilkritik

Sind og forsoner alle de Aander, det maner
frem. Balletten berører i Elverscenerne det Tragiske
med dets Rædsel, og vækker Latter, hvor Junker Mogens
forgæves forfølger Viderik og Hilda; den er paa mange
Steder yndefuld og festlig, og den er i høj Grad
rørende, hvor Viderik græder over at være forskudt -
kort sagt den taaler at ses og høres mange Gange.

Henrik Ibsen: De Unges Forbund

De gode Værker i Poesi og Kunst er dem, i hvilke
og bag hvilke man føler en stærkt bevæget Sjæl,
og som er Udtryk for en dyb, personlig Stemning og
Erfaring. Dette Fortrin er et af dem, som Henrik
Ibsens seneste Arbejder har i fuldt Maal, og det
opvejer ikke faa af de Mangler i disse Værker, der
straks er faldne i Øjnene og har bragt Kritiken paa
dens Post. Bøger som Kærlighedens Komedie og Peer
Gynt blev ikke tilstrækkeligt paaskønnede, da de
udkom; Kritiken havde et mere aabent Blik for det
Meget i disse Digte, som Saarede og stødte, end for
den berettigede og smertelige, men sunde Bitterhed,
der meddelte dem sin Friskhed.

Man maa sætte sig ind i den Stemning, hvoraf disse
senere Værker og nu det nyeste er fremgaaet. Vi
genfinder denne forbitrede Stemning overalt hos den
nyere Tids store Aander, selv hos de indbyrdes mest
forskellige som f. Eks Byron og S. Kierkegaard. Der
kommer et Tidspunkt i deres Liv, det være nu tidligere
eller senere, hvor Alt, hvad de har oplevet og døjet,
al den Kval, de har udstaaet, alle de Nederlag, de har
lidt i Kampen mod spidsborgerlig Usselhed, Raahed og
Lavhed, hvor det Hav af Rædsler og Jammerligheder,
til hvis Bølgegang de har været Vidne, skyller hen
over dem og ligesom overvælder dem, for da nogle
Øjeblikke efter at ægge dem til fornyet Modstand. Fra
nu af anses de af det store Flertal blandt Menneskene
som værende ude af sig selv; deres Liv gaar op i Kamp;
deres Haand er mod Alle og Alles mod dem. Paa tusinde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0382.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free