Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396 Forklaring og
Forsvar
talelse knap en Maaned før hans Død», hvilken
Udtalelse aftrykkes saaledes:
Salige Skabning! Du, der kan tilskrive en jordisk
Hindring dit Lykkesavn, du føler ikke, at i dit
ødelagte Hjerte, din forstyrrede Hjerne ligger din
Elendighed, ud af hvilken alle Jordens Konger ikke
kan hjælpe dig.
Man begriber let Meningen med Udhævelserne. Jeg havde
i Werther eftervist Spaltningen mellem den Enkelte
og Samfundet, den revolutionære Forbitrelse, der gør
dette Skrift til et Kendetegn paa den Utilfredshed,
som gærede i Sjælene henimod den franske Revolution,
og til en Bebuder af denne store Omvæltning. Citatet
skal vise, at det slet ikke er en jordisk, ydre
Hindring, hvorpaa Werther strander, men en Hindring,
som ikke alle Jordens Konger kunde overvinde, en,
som udelukkende ligger i hans eget Hjerte og hans
egen Hjerne. Vil Læseren imidlertid vide, hvad
Citatet vil sige, da er Sammenhængen den: Werther
møder paa sin Vej en stakkels Afsindig, der nylig er
løsladt af Galehuset, hvor han har tilbragt sin Tid
i Lænker. Denne Person indbilder sig at have Penge
til Gode hos Generalstaterne, der negter at betale
ham. Han fabler uafbrudt om Kejsere og Konger. Om
ham siger nu Werther disse Ord:
Du indbilder dig, hvilket overordenligt Menneske du
vilde være, dersom Generalstaterne betalte dig. Salige
Skabning! Du der kan tilskrive en jordisk Hindring dit
Lykkesavn, du føler ikke, at i dit ødelagte Hjerte,
din forstyrrede Hjerne [han er jo afsindig] ligger
din Elendighed, ud af hvilken alle Jordens Konger
ikke kan hjælpe dig.
Og Werther røres ved Tanken om, at dette Menneske
indbilder sig at have ført det lyksaligste Liv i den
Tid, da han faktisk var fra Forstanden. Disse Werthers
Ord om en Anden anføres uden Angivelse af Situationen,
som om de gjaldt ham selv og som om de afgav et Bevis
for, at hans uigengældte Forelskelse i Lotte er den
eneste Aarsag til hans Død! Med saadan uefterrettelig
Snak er det, at man vil godtgøre min Bogs Mangel paa
videnskabelig Værdi. I Sandhed, Heimdal har Ret i
at udbryde: ingensomhelst Sjæl tænker paa at virke
imod Dr. Brandes ved nogetsomhelst andet Vaaben end
Sandhedens egne.»
Men jeg kan ikke slippe min Anmelder endnu. Han
henviser til Bogens, af Goethe iøvrigt senere
foretagne, Indskud, som sagt «til yderligere
Bekræftelse*. Han skulde ikke have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>