Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forklaring og Forsvar
423
paa disse Spørgsmaal, og at den ikke umiddelbart
udtalte Anskuelse, der ligger til Grund, i
Virkeligheden kun er den og den saare vel begrundede,
at Absolut-Uensartetheds-Læren, hint sidste afmægtige
Forsøg paa at forsone det Uforsonlige, Filosofien og
den positive Religion, er kastet overende og ligger
død og begravet med Kritikens Pæl gennem Livet. Dens
Genfærd skræm -mer Ingen. Hvis Hr. 44 havde fulgt
den Tankestrid om Forholdet mellem Religion og
Videnskab, som er bleven ført herhjemme siden 1866, og
bl. A. havde gjort mig den Ære at gøre sig bekendt med
de beskedne Bidrag jeg har givet til denne, vilde han
maaske ikke have dømt mig saa haardt, ikke heller have
været udsat for saa alvorlige Fejlgreb i Bestemmelsen
af hvad den frie Tanke i dens Sandhed er og maa være.
Jeg gaar herfra over til Besvarelsen af de enkelte
løse Angreb, min Modstander retter imod mig, og skal
ikke gøre mig skyldig i smaaligt Rethaveri.
Hr. 44 bebrejder mig med Henvisning til Durers
kunstneriske Fortjenester «den overlegne Tone, hvori
jeg taler om Oehlenschlagers kunstneriske Sympati for
Durer». Denne Bebrejdelse beror paa en Misforstaaelser
jeg har ikke bestridt Durers kunstneriske Værd,
men fremhævet Sandsynligheden af at Oehlenschlager,
«Gulnares, Alys og Gulhyndis Digter», kun i Kraft
af .den romantiske Skoles Vedtægter kunde komme til
at føle sig i Slægt med en Kunstner af saa modsat
Aandsretning. Jeg kender saare vel Durers Raderinger
paa Kobberstiksamlingen.
«Kun i byzantinske Fremstillinger og Efterligninger
af dem findes hos det døde Legeme en vis naturtro
Slaphed; men ingen stor Kunstner har fremstillet vor
korsfæstede Frelser som vridende sig paa Korset.»
Jeg kan hertil kun svare, at der i alle katolske
Kirker findes Krucifikser af Kunstnere, som er alt
andet .end store, at Renæssansen ligefra det 15de
Aarhundrede ogsaa i Korsfæstelsesscenerne tilstræbte
en stærk Naturalisme, der gik til Yderlighed hos
Michelangelos Elever. Hr. 44 er dernæst sikkert den
første Forfatter, der har fundet den byzantinske
Kunst «naturtro». Som bekendt var den lige det
modsatte. Iøvrigt indrømmer jeg gerne, at det paatalte
Ord kunde været forsigtigere valgt.
I meget stærke Udtryk angriber Hr. 44 mig for Ordene:
«En kaster sig paa den Rolle at være Guddommens
Profet, lader sig dyrke som en Pave osv.» Meningen
med disse Ord var ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
