Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forklaring og Forsvar
429
at eftervise, af hvad Art den Kritik har været,
for hvilken jeg i Bladene i det Hele har været
udsat. Alt hvad jeg har sagt, ikke engang umiddelbart
om Hjemmet som moralsk Ideal, men udtrykkeligt
fra først af som «et Ideal af Velvære*, og om det
Indbegreb af Forpligtelser, et Folk udleder fra
sine nationale Idealer, lader sig føre tilbage til
den Grundtanke, at det for Menneskeheden Fælles
i moralsk Henseende kun er Bevidstheden om, at
der er et Noget, som er Pligt, at der gives en
Forpligtelse overhovedet. Selve den Maade, hvorpaa
dette Begreb om Forpligtelsen udfyldes, er forskellig
paa de forskellige Kulturtrin og hos de forskellige
Racer. Den Vilde har med samme Overbevisning anset
det for sin Pligt at spise sine gamle Forældre,
hvormed vi anser det for vor Pligt at pleje dem. Han
vilde som vi gøre hvad han betragtede som det
Bedste for dem. Det er Intelligensens Udvikling
der, som Buckle har paavist, har medført Moralens
Udvikling, ikke omvendt. Biskop Monrad skildrer
i den fortræffelige lille Bog, han har udgivet,
Gamle Ny-Zeeland, hvilke fornuftstridige Skikke (som
Muru’en f. Eks.) det stemmer med Maoriernes Begreb
om det Sædelige at iagttage og overholde. Paa samme
Maade har, som jeg i mit Skrift paa mange Punkter
paaviste det, de forskellige europæiske Folkeslag
dannet sig forskellige Skønhedsidealer, forskellige
Begreber om Lykke og Velvære og endelig forskellige
Forestillinger om Moral og Ret. Naar man nu, som
Fædrelandets Redaktør og efter ham mange Andre. har
gjort, heraf tager Anledning til at meddele Publikum,
der, naar det først har læst Kritiken, især en Kritik
af den Art, kun undtagelsesvis læser Bogen, at jeg har
angrebet Hjemmet, Familien, Samfundet overhovedet,
saa har man vist sig ude af Stand til at forstaa et
Skrift af den Natur som mit og skulde følgelig afholde
sig fra at dømme. Eller dersom man, som jeg tror,
meget vel forstaar det og gør sig forsætligt dum, saa
maa man vel erindre, at man ikke har den Undskyldning,
som den naturligt Dumme har, men er hjemfalden til en
meget haardere Dom. Jeg har i mit Skrift paa nogle faa
Steder udtalt mig mod Samfundet som det er, ikke mod
et Samfund i Almindelighed, og jeg har nøje betegnet,
hvad det er for en Art Sarafund, jeg mener. Mod
Samfundet, som det er, har vel Enhver, der ønsker et
bedre Samfund, Lov at udtale sig. Flere Steder, hvor
Samfundet nævnes som Genstand for store Forfatteres
Uvilje, er det tilmed tydeligt særmærket paa en saadan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
