Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Redegørelse
441
I. Jeg havde i September 1879 sendt det norske
Dagbladet et Referat af en Bog af en gammel, politisk
reaktionær Skribent L. Hellenbach: Menneskehedens
Fordomme. Hr. Ploug aftrykte et snildt udklippet
Brudstykke af dette Referat i sit Blad med den
Overskrift Et fordomsfrit Forslag og gav det den
(med Sandheden aldeles uoverensstemmende) Indledning,
at Dr. G. Brandes havde anbefalet denne Bog. Jeg
vil ingen videre Vægt lægge paa, at mit Referat som
blot Referat var navnløst, og at Hr. Ploug føjede
Navnet til; men «anbefalet» Bogen i anden Forstand
end blot til Gennemlæsning havde jeg ikke. Mine Ord
lød: «Dette Skrift af en gammel Østerrigsk Skribent
fortjener en Gennemlæsning . . . Bogen er hverken
genial eller i nogen fremspringende Grad original,
men den er tankevækkende og selve Æmnet er et
godt Indfald.» For Læsere maatte det tage sig ud
sorn havde jeg anbefalet ikke blot Bogen, men det
udklippede «For-slag», som iøvrigt intet Forslag var,
men den Sætning, at hvis Jorden var overbefolket - en
Mening, Forfatteren for Resten bekæmpede - vilde det,
saa længe Elendigheden i de laveste Klasser var saa
stor, som den er, være humanere at lade Smaabørn dø en
smerteløs Død end at udsætte dem for den Sult og Nød,
der saa ofte venter dem. For nu ikke selv at blive
beskyldt for barnemorderiske Tilbøjeligheder tilføjede
jeg endda: «Da han (Forfatteren) jo ikke tillægger
Overbefolkningen Skylden for de besiddelsesløse
Klassers Nød, tvivler han selvfølgelig ikke paa,
at der gives andre og bedre Midler mod Nøden, end
Barnemord.*
Denne Sætning udelod Hr. Ploug; umiddelbart foran
den stansede den ridderlige Redaktør af Fædrelandet
sit Citat.
Hvorvel jeg nu i Kjøbenhavn i Efteraaret erfor, at man
i visse Krese var højligt oprørt over mit attenterede
Masse-Barnemord, kunde jeg dog ikke bekvemme mig
til at sætte Pen til Papiret om en saa taabelig
Sag. Det forekom mig, at der ikke gaves andet Svar
paa Forargelsen over mine barnemorderiske Lyster end
den Tilstaaelse, at naar de først nu havde rygtedes,
laa Aarsagen i, at jeg hidtil havde spist alle de
smaa Børn, jeg havde myrdet, og Sagen saaledes var
forbleven uopdaget.
Venner, som kendte Stemningen i Kjøbenhavn bedre
end jeg, mente imidlertid, at jeg udsatte mig for at
blive tagen paa Ordet, og jeg tav. Senere hørte jeg,
at man havde gjort stort Væsen af, at Cherbuliez i
en eller anden Artikel skal have kaldt Hellen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
