Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454
Sædelighedsfejden
af Syoe. Ikke naar hun med Strenghed og Fasthed
lader «vor Tid* i al Almindelighed høre, at «den
er sædelig slap og har følelig Mangel paa Aand og
Idealitet*. Hun selv har fuldt op af begge Dele. Men
hendes Sjælelære tager undertiden en Himmel-flugt,
som gør det svært at følge med. Hun siger:
Naturen har ved at tildele Mand og Kvinde ikke
alene fælles, men ogsaa forskellige Livsopgaver,
udrustet dem med baade fælles og forskellige
Naturdrifter. Navnlig tror jeg, at Mandkønnet har
- som den fysiske Krafts Indehaver og paa Grund
af sin udaddragende Natur - sin Styrke i fysisk
Kønsdrift, medens Kvinden - ved sin finere Natur og
sit indad-dragende Følelsesliv - væsenlig har sin
Kønsdrift paa sjælelig Maade.
Man skønner straks, at der her er set paa
Kønsforskellen med et hartad overmenneskeligt
Blik. Overfor det, som her er dunkelt, maa det gælde,
at Englenes Tanker er ikke vore Tanker. Men man
tror at skimte noget. Og naar det hedder, at Manden
har sin Styrke i fysisk Kønsdrift (hvad er fysisk
Kønsdrift?), saa maa man ikke indvende, at det er en
trist Monsieur, som har sin Styrke i den. Det Hele
er, naar det opfattes med Velvilje, klart: Manden
er udaddragende, Kvinden indaddragende, Mandens
Kønsdrift sanselig, Kvindens sjælelig. Forstaa det,
hvo som kan. Men symmetrisk og stilfuldt er det.
Nu hedder det videre om Kvinden:
For hende er det en ubestemt Følelsestrang, en
Længsel efter at elske og blive genelsket. Dermed er
det ikke Meningen at ville frakende vort Køn Skyld
(?) overfor Manden; men denne har mest sin Grund i
Kvindens Karakterfejl og Svaghed. [Har Mandens Skyld
ikke sin Grund i Karakterfejl og Svaghed?] Heller ikke
skal det benegtes, at Kvindens Kønsdrift er sanselig.
Denne sidste Sætning forbavser unegtelig et Verdens
Barn. For han troede, at det var netop dette, som blev
benegtet. Men det benegtes ikke, det bortforklares
paa den yndigste og mest sjælfulde Maade:
Heller ikke skal det benegtes, at Kvindens Kønsdrift
er sanselig; ti ogsaa det Sanselige har sit Sæde i
det Sjælelige; men paa Grund af hendes finere Natur
ytrer den sig ikke paa fysisk Maade.
Der kommer herved nogen Forstyrrelse ind, ikke i
Logiken, men i Symmetrien: Mandens Kønsdrift var
sanselig, Kvindens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
