Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
460
Sædelighedsfejden
Det er allerede lidt vanskeligt at forstaa,
hvorfor Anmelderen E. B. skal bære Ansvaret for
Pontoppidans mulige moralske Kætterier. Han har
intet andet gjort end at gengive Bogens Indhold,
og disse Linjers Forfatter véd fra bedste Kilde, at
Hr. Pontoppidan vedkender sig denne Gengivelse af hans
Mening med Bogen som nøjagtig. Som Frøkenen citerer,
maa man nu bestemt faa det Indtryk, at Anmelderen har
villet udtale sin Mening om Nytten eller Unytten af
Kvindernes Kyskhed, og at det er hertil, der sigtes
med Udtrykket Mimoser. Men i Anmeldelsen tales kun
om den Anskuelse, at en Mand til Straf for visse
Køns-Forseelser «ubønhørlig bør være udstødt af det
moralske Samfund*. Saa fortsættes: «Henrik Pontoppidan
har sin Betænkelighed. Han er bange for, at hverken
Mænd eller Kvinder staar sig ved denne Lære. Han
tvivler om Nytten osv.*
Hvor bliver Opfordringen til almindelig Usædelighed
af? Dog perfidest er det næste Stykke, hvor kun
et eneste Ord er sat i Citationstegn, medens hele
Sætningen iøvrigt er arrangeret rundt omkring det,
for at faa ud hvad der passer i Frk. Grundtvigs
Kram. Der udtales faktisk i Anmeldelsen ikke det
Fjerneste om at Kvinder i Almindelighed er skabt til
at lyksaliggøre flere Mænd. Der staar simpelthen:
«Der er i Mimoser to unge Kvinder, henrivende begge,
skabte til at lyksaliggøre en Mand, maaske endog
flere, og dog gaar det dem begge galt.» Frk. Grundtvig
véd rimeligvis, at Enker undertiden gifter sig paany;
hun véd at Sligt forekommer i Naturen. Hun kan altsaa
heller ikke godt gøre Anskrig over, at det om to
Fruentimmer i en Bog siges, de maaske er skabte til
at lyksaliggøre flere Mænd end én, og Andet staar der
ikke. Nogen Bestræbelse efter at indføre Fler-rnænderi
i vort stille, dydige Danmark vil hun endog med den
bedste Vilje ikke kunne vride ud deraf.
Efter disse Citater og endnu et (af Socialdemokraten)
har Frk. Grundtvig den Koldblodighed at sammenfatte
saaledes:
De vil se, at Lighedsfordi’ingen [der ingensteds
findes], som den fremkommer i de Udtalelser, jeg her
har givet dem, begrundes paa dobbelt Maade: Der søges
Støtte for dens Berettigelse dels i Mandens Natur og
dels i Kvindens. Snart hedder det: Det er nødvendigt
for Manden med hans uimodstaaelige sanselige Drift,
at Kvinderne - Kulturkvinderne - bliver mindre kyske,
og snart: Det er nødvendigt for Kvindernes Helbred
og Aandskraft, at de opgiver deres Kyskhed, som kun
er Unatur og Tvang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
