Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464
Sædelighedsfejden
opfordret Damerne til at prostituere sig? Man har end
ikke opfordret dem til at gøre det literært. Naar de
ligefuldt gør det, er det ganske af egen Drift.
Frøken Grundtvig maa blot ikke tro, at hun imponerer
os anderledes-tænkende ved den stadige Pukken paa
Kulturdamernes Dyd under den nuværende Tilstand. Vi
imponeres ikke af Dyden i det regulære Vane-Ægteskab,
hvor Halvdelen af Damerne føder Børn i Samliv med
en Mand, for hvem de slet intet føler, og hvor
den af Frøkenen bekæmpede Kønsdrift altsaa er
den eneste Faktor. Vi imponeres ikke af Dyden hos
de ugifte Damer, der saa at sige aldrig fristes,
fordi Prostitutionen i alle dens Former tager af
for Damerne og sikrer dem mod Efterstræbelser. Og
vi imponeres ikke af Renheden i et Samfund, som
er bygget paa disse to Hjørnestene, Ægteskab og
Prostitution, og hvis Stadsestue kun er eller synes
ren, fordi Skarnet er fejet sammen i det lige saa
store Pulterkammer. Vi holder overhovedet ikke det for
Dyd, som Frk. Grundtvig kalder Dyd, vi anser meget
for fuldt berettiget som Frøkenen fordømmer, og vi
anser meget for modbydeligt som Frøkenen agter. Men
vi taler ikke højt og ikke meget derom.
Jeg skal sige Frk. Grundtvig hvorfor. Fordi vi i saa
lille og saa uoplyst et Samfund ikke kan det.
Er det aldrig faldet Frk. Grundtvig ind, hvorfor ingen
kvindelig Stemme hævede sig mod hendes Foredrag i
Dansk Kvindesamfund og hvorfor end ikke nogen Mand har
følt Drift til at opponere, da hun dog maa vide eller
ane, at Hundreder og atter Hundreder af Kvinder og
Mænd staar paa et ganske andet Stade end hun? De har
ikke gjort det, fordi de ikke kan, fordi de vilde tabe
mere derved end hele Sagen er værd. En Lærerinde, der
havde modsagt Frk. Grundtvig, vilde have mistet sine
Elever, en Skolebestyrerinde, der havde gjort det,
vilde have set sin Skole gaa til Grunde, en kvindelig
Læge vilde aldrig have faaet Praksis eller have tabt
den, hun har. Og hvad Mændene angaar, saa vilde de
se sig truede af ganske samme økonomiske Ruin og
ganske lignende selskabelig Udespærring. De betragter
desuden al Protest som ørkesløs og frugtesløs. De
nærer i Regelen ikke ringeste Haab om at opleve
nogen Forbedring af Tilstandene i Danmark og har af
gode Grunde, siden de kom til Skels Aar og Alder,
opgivet Ævret. De véd, at vil de sige deres Mening,
kan de ikke engang faa den trykt. Og fik de den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
