Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
470
Sædelighedsfejden
mellem Belial og Verden, det dog bliver Verden, som
beholder det sidste Ord. Atter Hans’s Mening, men
udtrykt bedre end han nogensinde kunde sige det. Det
hedder:
Men dermed er ikke sagt, at Verden er moralsk
fordærvet.
Himlen ske Tak! Det er altsaa ikke fuldbragt
endnu. Der er, forsikrer Hr. Klein, Haab om, at
det Nuværende er en Overgang. Dog nu kommer den
mærkværdigste Overensstemmelse mellem Hr. Klein og
Hans.
Hans har i sit stille Sind altid sammenlignet Verden
med en Tønde. Ingen Lignelse har syntes ham slaaende
som den. Og saa tidt han har set G. B. under hans
rastløse Arbejde, har han sagt til sig selv: Han
prøver at faa det Hele til at gaa fra hinanden og
falde i Staver; jeg ser det nok. Men nogen Nød har
det ikke, saalænge Bunden holder. Den bærer det Hele;
det er paa den, det kommer an.
Dér kommer Hr. Klein atter lige tilpas til at berolige
Hans. Han slutter nemlig: Under alle Omstændigheder
tør man vistnok fastholde, at trods al letsindig
Sladder er Bunden endnu god.
Som De ser^ Bunden holder. Netop hvad Hans altid har
haabet og troet.
Den allersidste Passus lyder endelig: Det gælder kun
at forstandige Mænd og Kvinder griber ind, medens
det endnu er Tid.
Det kan visselig ikke skade; men det er egenligt
overflødigt, forudsat at Bunden holder. Og ellers er
det desværre unyttigt, ti forstandige Mænd og Kvinder
griber ikke ind i det Bundløse. -
Det gør heller aldrig jeg. Derfor har jeg af det
Bundløse kun opfisket denne Perle.
Stakkels Hans! Det vil glæde ham at læse dette, at
have fundet saa megen Overensstemmelse - hvis han
ellers blot faar Lov til at læse Aviser paa Oringe.
Deres ærbødige
Abonnent.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>