Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sædelighedsfejden
477
for Spøg undertegnede den første med et Mærke, har
sat Hr. Bjørnstjerne Bjørnson i Paris i en heftig
Bevægelse, skønt der i ingen af dem fandtes et Ord om
ham eller mod ham. Forfatteren blev endog i Dagbladet
haanet for Mangel paa Mod, fordi han saa omhyggelig
havde undgaaet at angrihe Bjørnson.
Men en Hentydning til Navnet paa et Bjørnsonsk Drama
etsteds i en af Artiklerne var nok til dødeligt at
saare den mistænksomme Forfængelighed hos En Hanske’s
Digter.
Og en Syndflod af lidet overlagte Ukvemsord fulgte:
Hine Artikler var det raaeste, Hr. Bj, B. havde læst
- man maa gratulere til Valget af hans Læsning -;
der kom Udbrud som: Er noget frækkere end osv. og
endelig taltes om det dybe For-ræderi, hvori Mænd,
der selv har døjet adskilligt Ondt, fordi de lærte et
og andet nyt, gjorde sig skyldige, naar de forholdt
sig afvisende til ny Begyndelser.
Paa Raaheden og Frækheden er det ikke værd at spilde
Ord; humoristisk er det kun, at disse Injurier
med Henrykkelse blev tagne til Indtægt og bragte i
Trykken af den samme Frøken, der har lagt Retssag
an mod Politiken for et Par skarpe Ord i en kritisk
Artikel. Beskyldningen for det dybe Forræderi er
interessant ved sin Troskyldighed: Naar En har havt
Modgang at overvinde, fordi han sagde noget nyt og
sandt, saa tør han altsaa ikke afvise nogetsomhelst
formentlig nyt, en anden fremkommer med, selv om han
hverken anser det for nyt eller sandt. Hans Jæger
betragtede det i sin Tid som Bjørnsons dybe Forræderi,
at denne ikke vilde række ham en hjælpende Haand,
da han dog stod der som Talsmand for ny Sandheder
og Bjørnson burde være disses Ven. Bjørnson var
forsaavidt undskyldt som han ikke troede paa
Sandhederne. Nu kalder Bjørnson det for mit dybe
Forræderi, at jeg ser højst koldsindigt paa den
moralske Frelsens Hær. Med Urette! ti jeg finder
intet Nyt i dens Evangelium og intet Frugtbart deri.
Siden da har Bjørnson paany Gang efter Gang søgt
Strid. I norsk Dagblad satte han tre forkerte
Navne paa forskellige af Politikens Artikler, talte
paany om den Raahed og Grusomhed i Kønsforholdet,
som i Indlæggene mod Kvinden og Samfundet var lagt
for Dagen, og forklarede, at den skrev sig fra
Tøjlesløshed i Ungdommen, indtil han endelig i to
paa hinanden følgende Breve til Politiken dvælede
ved den utrolige Lumpenhed, som var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
