Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sædelighedsfejden
487
Og nu denne Gang! Husk Dem om, Bjørnson, hvem af
os to er det, der *har kastet sig over den anden
med ærerørige Ord, blot paa den løse Mistanke om,
at noget, der truede den andens Magtstilling, var
tilsigtet? Hvem holdt sig tilbage og søgte at undgaa
et Brud? De véd ret vel, hvem af os det var.
Skæbne styrket min Vilje. Han har gjort mig til
en fortrøstningsfuldere Arbejder i det evig unge
Aandssamfund, som jeg tror at tilhøre. Det vilde dog
være en Skam ikke offenlig at udtale dette, naar der
offenlig gøres Forsøg paa at undertrykke den Tak,
der vitterlig skyldes ham.
At vort Forhold til Kristendommen skulde hindre
os i at give ham den, er for mig lige saa usandt,
som at vi overhovedet alene skyldte den Mand Tak,
der havde samme Tro som vi. Gud er i Alt, som er af
Sandhed, selv om det gaar gennem Vildfarelser. Om
Dr. Brandes’ Optræden mener jeg, at den har været
til større Velsignelse for Kristendommen end en
Mængde af hans Modstanderes. Den har ikke alene ved
sin overbevis-ningsstærke historiske Skildring skabt
Klarhed, saa en Vrimmel af letfærdige Vaneforhold fik
Endskab; men den har med stor F3rnd forlangt Frihed;
denne er i intet Strøg af den menneskelige Tilværelse
nødvendigere og alligevel endnu saa liden.
For mig personlig kommer det til, at findes der blandt
os i Norden Fordømmelse, Forkætrelse, Had, ynkeligt
Kævl om intet, saa er det iblandt Kristenfolket. Og
findes der middelalderske, ja før-middelalderske
Strømninger iblandt os, saa er det atter her. Derfor
trænges her til stor, stor Oprydning. Og saaledes
gaar det til, at jeg kan takke Gud for hver den,
som ud af saa stærk væbnet Overbevisning tvinger
os. Til Hr. Dr. Brandes selv staar jeg frit. Jeg
har ham som Kritiker intet at takke. Hans Bøger, dog
mere de første end de sidste, har. ved Siden af sine
fortrinlige Egenskaber, i høj Grad været indsnevrede
af en Ensidighed, der gik langt ud over hans Grundsyns
Medfør, saa det ikke er som udelt Beundrer, at jeg
føler mig drevet til at møde frem. Tillægge bør jeg da
ogsaa, at for saa vidt jeg har været med blandt dem,
der privat og offenlig ved Ensidighed mod ham har
fremtvunget hans, saa har jeg længst angret dette.
Hr. Brandes forlader nu Norden. Han er ikke den
første aandelige Kæmpe, som har fundet sig "tvungen
til at gøre dette, og langt større er Tallet af
særdeles begavede Mænd, som vel lever iblandt os,
men sky tilbagetrukken i Udlandets Tænkning og Liv,
saa de er fraværende alligevel. Jeg tror, dette er en
Svaghed. Men den forlanger lige saa vist som legemlig
Svaghed, at der tages tilbørligt Hensyn til den; jeg
skal derfor ikke dømme. Men med desto større Sikkerhed
tør jeg pege paa den Skyld, som Samfundet har. Det er
nemlig ingen nødvendig Følge af at vi er smaa Folk, at
vi skal bære os smaaligt ad mod hverandre. Havde den
Kristendom, som vi dels har, dels hykler saa stor Omhu
for, nogen Magt, saa var vi sikkerlig store nok. Saa
var der over vort politiske, literære, sociale Liv
en Sandhed, et Frisind, som nu saa bitterlig savnes.
Bjørnstjerne Bjørnson.
Senere Anm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
