Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
490
Sædelighedsfejden
holde Enetaler for de andre, og saasnart han modsiges,
overhører han Indvendingen og fortsætter bare, eller
han bliver vild, rasende, rykende sint, og gør da
noget helt andet ud af Indvendingen, end der laa i
den. Han er som adskillige andre Genier en despotisk
Natur og forkælet ved uafbrudt Hyldest af et stort
Parti i sin Hjemstavn. Hans literære Magtstilling
har ikke havt nogen god Indflydelse paa ham. Det
gælder om ham, hvad han selv træffende siger i sin
Bog Republiken:
Den, der længe er ved den højeste Magt, tager Skade
af den og gør Skade. Den menneskelige Natur er engang
saa, at langvarig Magtstilling avler God tyklighed,
Forfængelighed, Herskelyst, forvirrende Antipatier
og Sympatier, fikse Ideer.
Herpaa beror det, som giver hans Polemik et Skin
af Uær-lighed, nemlig, at han aldrig gengiver eller
endog blot citerer den, han angriber, nøjagtigt.
Dette Træk ligger saa dybt i hans Væsen, at jeg
genfinder det hos ham i vor første, tyve Aar gamle
Polemik. I en Artikel af 4de Oktober 1867 skrev jeg
imod ham:
Det lyder utroligt, men det er sandt, at han ikke
engang har læst den Bog, i Anledning af hvilken
han er kommen i Harnisk. De Citater, han aftrykker
af den, findes aldeles ikke i Skriftet, men hvad
han fremsætter som Bogens Ord, er Sætninger af
mig. Ligeledes hvad han citerer af Fædrelandet er ikke
Bladets Ord, men mine. Han anfører mig afvekslende
med smaa Bogstaver (som Bevis paa, hvor formastelig
jeg er) og med store Bogstaver (i den Formening,
at han stiller mine Modstanderes Ord imod mine)*).
Saaledes ogsaa denne Gang. Atter og atter har
Politiken maattet gøre opmærksom paa, at Bjørnson
paaduttede Bladet Meninger, det aldrig havde
forfægtet, atter og atter paavist, at han lagde den
ene Forfatter den andens Ord i Munden. Og saaledes
ogsaa idag. Alle de Beviser, Bjørnson finder for min
Uredelighed og Resten, pustes overende af den simple
Kendsgerning, at han nu paany tillægger mig Artikler,
jeg ikke har mere Lod og Del i end han selv. Hans
Mangel paa Evne til at kende en Forfatter i hans Stil
.er endnu mere utrolig end min Lumpenhed - og det vil
da sige noget, skulde jeg haabe. Han skrev om mig:
*) Se ovenfor S. 102.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
