Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P. F. Rist
499
Og som sproglige Vendinger og personlig Udtryksmaade
har fæstnet sig i Forfatterens Erindring, saaledes og
med endnu større Sikkerhed Lokaliteter og Landskaber
med deres Lys og Luft og Lugt. Han kan give et Billede
af en Gade eller et Rum, som ingen Digter kunde
give bedre. Ganske mesterligt er saaledes Bogens
første Kapitel, Gadeoptrin og Interiører fra det
belejrede Frederits. Og ligesaa levende og malende
er i syvende Kapitel et Ophold under Kørselen gennem
Fyen nedenfor Kirkebakken i en stor Landsby, hvor en
ung Officersfrue, Bogens eneste kvindelige Figur, er
tegnet med en egen fin Ynde. Ualmindelig er endelig
den Kunst, hvormed i fjortende Kapitel de utallige
bragende, brølende, hylende, hvinende og skurende Lyd
er gengivne, som i Forening dannede den Helvedesmusik,
der gik forud for Stormen paa Dybbøl Skanser.
De vigtigste Personer i Bogens Karaktergalleri
er en ung Grundtvigianer, Løjtnant Sander, i hvem
Forfatteren har legemlig-gjort den egenlig nationale
Opfattelse af Krigen med dens stærke Begejstring,
ringe Virkelighedssans og mange Talemaader; dernæst
en ægte kjøbenhavnsk Løjtnant, godt Hoved, overlegen,
drillekær, spydig, virkeligt vittig og netop som
man i Tredserne var det, endelig Kompagnichefen,
en forstandig, tapper Mand, elskværdig indtil Ømhed,
en Fader for sine Folk, der, som iøvrigt de fleste
andre Officerer, ingenlunde tror paa Fædrelanderiets
Blændværk. Han lever ganske i Haabet om at gense sin
Hustru og sit Barn, et Haab, som Kuglerne ved Dybbøl
gør til Intet. Og saa er der desuden en Mængde menige
Soldater, skildrede med et indtrængende Kendskab til
den Forandring, der foregaar med den danske Bonde og
Haandværket naar han bliver Soldat, og til den Side
af hans Væsen, der forbliver uforandret.
Den hele Bog vil paa Læseren virke som
Virkelighedsgengivelse. For Kritikeren har imidlertid
det Spørgsmaal Interesse, hvor Skillelinjen her er
at drage mellem Fantasi og Virkelighed.
Han vil, for at finde den, særlig agte paa de Steder,
som øjensynligt er komponerede. Der er da først et og
andet, som virker lavet. Jeg tror ikke paa den Replik,
som, medens Granaterne springer, er lagt en stakkels
Reservesoldat med Uldtrøje og Træsko i Munden: «Hvor
skidt dæ’ æ’ her, will’et dow wær’ møje wærr’ it’ at
wær’ her.» Saamegen Idealisme ved en saadan Lejlighed
er usandsynlig hos en Forglemmigej. Den svarer til
32*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
