- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
513

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

F. Hendriksen
513

Honoraret, og hvad det indeholdt af Læsestof var
saa godt, som Danmark overhovedet formaar at byde
det. Vistnok enhver dansk Kunstner af Rang og enhver
dansk, norsk eller svensk Forfatter af noget Værd
har givet Bidrag dertil. Hendriksen holdt Bladet
oven Vande i syv Aar, saa maatte han opgive det
med betydeligt Tab. Det straffer sig hertillands
i Literatur og Kunst at ville hæve sig over det
bestandig Borgerlige eller rettere at ville aabne de
fine Folk og Borgerskabet andet og bedre end 50-Øres
Butiker.

Da Ugebladet gik ind, og i Stedet for at have bragt
Hendriksen den Indtægt, han vel fra først af havde
været troskyldig nok til at haabe deraf, kun havde
slugt hans Sparepenge, var det at han rejste til Wien
for at lære sig nye Fremgangsmaader.

Faa de forskelligste Omraader har han stræbt at
forbedre vore Bøgers og Hefters kunstneriske og
typografiske Udstyr. Fra 1881 udgav han illustrerede
Kataloger til Foraarsudstillingen. De lønnede sig ikke
og ophørte 1890. Fra 1883 af har han været Medlem af
Foreningen Fremtidens Bestyrelse og saaledes iværksat
Udgivelsen af en hel Række mønsterværdigt udstyrede
Kunst- og Literatur-Værker.

Han havde en Artikel i et af Politikens Prøvenumre,
og dér skrev han den første Vinter, den udkom, en
Artikel om «Vore Bøgers Udstyrelse*, der var skarp
i sin Kritik, alvorlig i sine Fordringer, velgørende
i sin Fordømmelse af den smagløse Grimhed.

1888 stiftede han Foreningen for Boghaandværk,
fra hvis Virksomhed et nyt Tidehverv i vort hjemlige
Arbejde paa dette Felt kan dateres. 1893 aabnede denne
Forening en Fagskole. I Aaret 1891 foranstaltede
Hendriksen den mellemfolkelige Bogudstilling, som
fandt Sted i Industriforeningen i Kjøbenhavn. \ 1893
var han den ledende Aand ved den danske Bogudstilling
i Chicago. Han rejste selv derover, saa alle de
vigtigste nordamerikanske Byer og fik et dybt Indtryk
af Amerikanernes Fremmelighed, Hjertelav og Forstand,
lærte ogsaa meget i sit Fag. Han havde den Glæde,
at den danske Udstilling derovre, vel især paa Grund
af den Bistand, som Kunstnerne Tegner og Bindesbøll
ved deres Tegninger havde ydet, vakte Opmærksomhed
og vandt rundelig Anerkendelse.

Større Anerkendelse endnu blev Hendriksens
Bestræbelser til Del for den danske Afdeling af den
mellemfolkelige Bogudstil-

G. Brandes: Samlede Skrifter. XIII.
33

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0519.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free