Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gabriel Sibbern .
515
manitetens Tjeneste efter i sine unge Aar at have
givet dens Filosofi.
Som Søn af Filosofen F. G. Sibbern har han tilbragt
sin Ungdom i Tidsalderens bedste Selskab og havde
fra sin første Opvaagnen som Personlighed en levende
Interesse for alt Menneskeligt. Paavirket af sin
Faders Tanker men med et selvstændigt grublende
Naturel sysselsatte han sig, efter at have taget
et Par Eksaminer med Udmærkelse, først med Teologi,
dernæst udelukkende med Filosofien. Han deltog som
menig Soldat i Felttogene 1849 og 50 og underkastede
sig i 1852 Magisterkonferens i Filosofien med
højeste Ros. Men hermed standser hans akademiske
Løbebane. Han indleverede først i 1856, dernæst i 1862
til Universitetet Doktordisputatser, der forkastedes,
og trak sig, uformuende som han var, efterhaanden
tilbage fra den videnskabelige Virksomhed.
At der i sin Tid blev begaaet en Uretfærdighed imod
ham, kan ikke kaldes tvivlsomt. Der var ingen Mening
i at vrage en Kraft som hans, og det var en stor
Ubillighed af afvise hans Arbejder paa samme Tid som
alle Andres og mangfoldige langt Ringeres antoges med
Velvilje og hyppigt med Bifald. Af det første Arbejde,
der forkastedes i 1856, gjorde han de to Bøger
Humanitet og Alsind og Om Humanisme, til hvilke hans
Navn nu især er knyttet. Det andet Skrift om Forholdet
mellem det saakaldte ydre og indre Naturformaal
udgaves 1863. Det blev forkastet af beklagelige
Grunde og paa en rent ud barok Maade. Reglen var,
at hvis de sagkyndige Dommere i Fakultetet ikke kunde
blive enige, tilkaldtes de andre, mindre sagkyndige,
indtil Enighed opnaaedes. I Sibberns Tilfælde var
Forholdet dette: Der var tre filosofiske Professorer,
men F. C. Sibbern trak sig som Doktorandens Fader
tilbage fra Bedømmelsen. Tilbage blev R. Nielsen
og Brochner. Nielsen, som stod paa Krigsfod med
F. G. Sibbern og Alt, hvad hans var, erklærede sig
imod Antagelsen, Brochner var for den. Hver af de to
uenige Parter tilkaldte nu et andet Fakultetsmedlem
blandt de det filosofiske Fag nærmest staaende; men
hver af disse to slemte atter med den, der havde
tilkaldt dem, saa Sagen var lige uafgjort. Atter
tilkaldtes nye Medlemmer med samme Resultat, og
hver ny tilkaldt forstod sig nødvendigvis mindre og
mindre paa det Æmne, han saaledes kom til at afgive
sin Stemme om. Tilsidst afgjordes Striden til Ugunst
for Sibbern af den senest tilkaldte, Professoren
33*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
