- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
519

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Harald Høffding
519

vanskelige og fjerne Tanker, undfangne i fremmede
Sprog, uden at Modersmaalet i hans Mund nogensinde
klinger oversat At Høffding ikke derfor inderst inde
føler sig i nogen Modsætning til Brochner, viser
Værkets Tilegnelse «Mindet om min Lærer og Ven,
Professor Hans Brochner, helliges dette Skrift*.

Mønstre paa Høffdings Evne til Redegørelse for
uensartede Personligheders Livsførelse og Tanker er
Skildringerne af Videnskabsmanden Nikolaus Kopernikus
og den sværmende Tænker Giordano Bruno. De staar
levende for os med deres menneskelige Fortrin og
Begrænsning som med deres aandelige Storhed og deres
Fordomme.

Undertiden er der en lille Skødesløshed i det
Sproglige. Det lyder ikke godt at sige: «der, som
disse nu en Gang vare, vare meget begrænsede*. Man
bør ikke heller som Tyskerne kalde det i Nantes
givne Tolerance-Tilsagn det nautiske Edikt. - Dog
man skammer sig næsten ved at fremføre sproglige
Smaabemærk-ninger som disse.

II

(1895)

Man maa ønske Prof. Høffding til Lykke med det
Kæmpearbejde, han har bragt til Ende. Blot det
at tilegne sig og gennemforske et Stof som det,
han her har behersket, kunde tage al en mindre
arbejdsfør Mands frie Timer, og han vilde endda
mangle Mod til den vanskeligste Gerning, Skildringen
og Fremstillingen. Uden en i Ordets sande Mening
filosofisk Inddelen og Benytten af sin Tid, havde
denne Bogs B’orfatter ikke været i Stand til paa én
Gang at passe sine Embedsforretninger og samtidigt
skrive og udgive et saa dybtgaaende og saa omfattende
Værk.

Læseren kan ikke let gøre sig for store Forestillinger
om den Lærdom, hvorpaa her er bygget, og den
samvittighedsfulde Omhu, hvormed der paa ethvert Punkt
er taget Hensyn til de nyeste og bedste Særforskninger
i alle de behandlede Æmner. Som vejledende Skrift
er dette Værk et af de ypperste i sin Art. Med en
Sikkerhed og Klarhed, der aldrig svigter, er her
for Læserens Øjne fremlagt som et Atlas over de
Tankestrømrae,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0525.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free