Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Høffding "
521
Det laa i Sagens Natur, at en Filosofiens Historie
maatte forfølge og samle Videnskabens Erobringer og
interessere sig mindre for Tænkernes Vildfarelser
og Drømmerier. Men den, der især er literært
interesseret, havde gerne set Forfatteren fordybe sig
i de forskelligartede Filosof-Natureller, i hvilke
Tankeblomsterne har havt deres Rod.
Man føler ikke ret den Blanding af Drømmer og Digter,
af Seer og Konstruktør, af Matematiker og Bogholder,
af en Besat og en Synsk, af en Naturforsker og en
Forkynder, som Filosofen i Reglen er. Hos Høffding
lægges al Vægten paa Fornuftindholdet. Os Lægmænd
morer det at iagttage, hvor mærkværdigt forskellige
Naturer, Filosofien har taget i sin Tjeneste under
sin Udviklingsgang: lidenskabelige og lidenskabsløse
Helgene som Pascal og Spinoza, Hofmænd og Verdensmænd
som Leibniz og Voltaire, Profeter som Hamann og
Rousseau. Det kan synes tilfældigt og er dog saare
lidet tilfældigt, at saavel den romantiske som
den positivistiske Filosofis mest typiske Tænker,
Schelling saavel som Comte, paa det rationelle
Stokværk i deres Lærebygning opfører endnu et andet,
som er rent irrationelt; paa Filosofien bygger hver
sin hemmelighedsfulde Religion.
Høffding nødes selvfølgelig til at lægge Vægten
paa Tankestrømmens Fortsættelse og Tankesammenhængen
igennem Tiderne, derfor ogsaa til at fremhæve den Side
hos Genierne, fra hvilken de ikke tager sig ud som
Sværmere og Digtere, som Gaader og som Gale; han kunde
jo ikke handle anderledes, da det var Filosofiens
Historie, han skrev; men han kunde maaske have faaet
noget mere af Aasynenes Forskellighed med. Det er den,
som for Verdensbørn gør Filosofiens Historie til et
saa underholdende Billedgalleri.
Forfatterens højst priselige Upartiskhed medfører
naturligvis ikke lige stor Velvilje for alle
Aandstyper. Han vurderer det Syn, som den dybe Følelse
giver, betydeligt højere end Forstandens og Viddets
Livsbetragtning.
Hvis man f. Eks. agter paa Vurderingen af
Rousseau i Sammenligning med Vurderingen af
Voltaire, fornemmer man, hvor Forfatterens Hjerte
er. Høffdings fremherskende Sans for det Rationelle i
Personlighederne har ikke til Følge nogen Forkærlighed
for de abstrakt forstandige Personligheder. Manglerne
hos Voltaire støder ham stærkt, om han end lader
hans Retssans vederfares Retfærdighed; Manglerne hos
Rousseau træder derimod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
