Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
Bendemaun
Vægt paa den personlige Opfattelse end paa den
nationale, mindre Vægt paa kunstnerisk og malerisk
Ejendommelighed end paa Fastholden af det historiske
Øjeblik som Æresminde. Det blev derfor ogsaa Werner,
som kom til at udføre Originalen til det brogede
Mosaikmaleri om Sejrssøjlens nederste Afdeling. I
Hyldingsbilledet havde han store Vanskeligheder at
kæmpe med. Foroven Uniformerne, den ene ved den
anden i Snesevis, forneden de lige saa mange Par
Blanklædersstøvler, der ubetinget maatte indtage
Billedets laveste Del - og saa det rent Ceremonielle
i Situationen. Han har udført et Værk, som lader sig
se med Interesse, men som aldrig kan faa noget højt
kunstnerisk Værd. Det vil ved sin Rigdom af godt men
tørt udførte Portræter blive staaende for Eftertiden
som en historisk Illustration. Historiens Nemesis
taler i dette Billed. Disse Vægge i den gamle Festsal
i Versailles raaber højere end selve Officererne
i Salen, der istemmer Hyldingsraabet. Oppe under
Loftet læses paa Væggen de Indskrifter, der i sin Tid
maltes for med store Bogstaver at forkynde Ludvig den
14des Triumfer. Den Indskrift, som vender ud imod
Tilskueren, lyder Passage du Rhin. en présence de
l’en-nemi (Overgang over Rhinen for Fjendens Øjne)
- et Tilfælde, der tillige er en Tanke. Kunstneren
har villet betone Skæbnens blodige Ironi over
denne Erindring. Men Ordene tager sig ud som et af
Historiens Genius tegnet Mene tekel ufarsin.
To Malere har paa denne Udstilling tiltrukket sig min
Opmærksomhed, en Klassiker og en Realist. Den ene, den
gamle Bendemann, havde malt en Penelope. Hun sidder
oprejst paa sin Løjbænk i den tidlige Morgenstund;
hun længes efter sin Odysseus. Der er Poesi i dette
strengt klassisk holdte Billede. Penelopes skønne,
blottede Overkrop hæver sig hvid og blændende, dog
kysk, ud fra et mørkegrønt Tæppe, op mod hvilket
Sengen er stillet. Denne sidste, ved hvilken
Væverredskaberne ligger i en Kurv, er noget vel
akademisk og ingenlunde den naive og originale Seng,
som Odysseus selv havde tømret om Egebullen. Penelope
er evigt ung som hos Homer, højst 28 Aar gammel; det
ædle alvorsfulde Hoved med den rene Profil er bøjet,
Hagen har en Kløft af uimodstaaelig Ynde, Blikket
stirrer halvt træt, halvt haabende, men i Savn. Gennem
den aabne Svale, i hvilken Morgenlyset trænger ind
og strider med den udgaaende Lampe, ser Tilskueren
ud over en sydlig Strand, og noget borte ved Havets
Bred - skimter han den ankomne Odysseus med Hyr-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
