Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Werder
19
saa jeg salig Rotschers Aand hæve Hovedet bag
Katederet, medens Werder talte om Banquos. Det
var Æstetik fra 1830. Ingen historisk Sans,
ingen Virkelighedssans i al denne skarpsindige
Fortolkningskunst!
Jeg meddelte denne sidste Iagttagelse til en
herværende filosofisk Forfatter, hvem jeg mødte
paa Gaden lige som jeg kom ud fra Werder: «Det er,»
sagde han, «netop det, jeg selv beundrer hos ham. I
40 Aar har han nu holdt virkeligt aandrige Foredrag
om Literatur, og ikke en Anelse om Sjæleforskning, ja
ikke en Anelse om, at han her har en Svaghed. Da han
nylig vilde sige mig som den Yngre noget Forbindtligt,
ytrede han: «Man føler naar man læser Dem, at De i
Deres Ungdom har hørt Psykologi hos mig.»
Det er imidlertid let nok at spotte den, hvem den
moderne Udvikling er løbet fra. Der er ligefuldt
noget Indtagende ved denne gamle Mands oprigtige
og følte Begejstring for Poesi. Man gennemlæse hans
Forelæsninger over Shakespeare’s Hamlet, der nyder et
vist Ry. Ganske vist er Formen trods al sin Livlighed
trættende, en evig Kamp mod Hamlets hundrede andre
tyske Fortolkere - Werders Tanke er ægte tysk deri,
at den først spirer, naar Jordbunden er gødet med
Ligene af utallige slagtede Teorier - men der er en
Pietet for Shakespeare i denne Bog, som ikke findes
sandere hos Gervinus, og der er en Angst for at gøre
Digteren Uret, en Tro paa den organiske Sammenhæng i
hans Skikkelser og en almindelig poetisk Finfølelse,
som stammer fra hin Tid i Tysklands Aandsliv, da Poesi
endnu var en Hovedinteresse for de Dannede i Folket.
Den Forsker, som betegner den tyske
Shakespeare-Opfattel-ses nuværende Standpunkt, er ikke
Werder, men Rumelin (i hans Skrift Shakespeare-Stndien
eines Realisten). Hos Rumelm findes en ærlig, kraftig
Vilje til at forestille sig den historiske Shakespeare
med hans Geni og hans Begrænsning; han puster
Dunsterne fra den principielle Shakespeare-Dyrkelse
bort. Den Virkelighedssans, som er det moderne
Tysklands Særkende og som det skylder sine Triumfer,
er aarvaagen hos ham; til Gengæld findes her rigtignok
ogsaa den nationale Selvovervurdering, som var
sjældnere i Werders Tid end nu til Dags. Naar han
begrænser og forringer Shakespeare, saa sker det for
at hæve de store Tyskere paa hans Bekostning. Maaden,
hvorpaa Rumelm sammenligner Schiller med Shakespeare,
lader sig ikke forsvare. Man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
