Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Generalfeltmarschallen
57
Skyts frem i Fjendens umiddelbare Nærhed og besvarer
ethvert klynkende Spørgsmaal om det ikke nu er
nær nok, med det uforanderlige Svar «Langtfra ikke
endnu!*. Det var ham pinligt nok altid at fraraade
Kampen. «Jeg havde da», skriver han simpelt, «for
at redde min Kredit, intet andet at gøre end at tage
den virksomste Del i alle Saadanne Foretagender, hvis
Udførelse det ikke var lykkedes mig at forhindre.*
Hafis Pasja’s gennemgribende Nederlag stadfæstede
kun altfor fuldstændigt hvad hans store Raadgiver
havde forudsagt Moltke reddede alene sit Liv ved et
36 Timers Ridt, og vi ser ham nu i Konstantinopel
slutte sin Virksomhed i Tyrkiet med at sætte sin hele
Avtoritet ind paa at undskylde og frelse den ukyndige
Feltherre, som selv havde forskyldt sin Undergang.
Alle disse Eksempler viser en fra den dybe
Pligtfølelse udgaaende Dristighed, der i
Moltkes senere Liv ytrer sig som Jernro under
Kugleregnen. Dens Art forklarer den Ejendommelighed,
man har bemærket hos ham, at han som Feltherre
hverken er gammel eller ung, idet hos ham den største
Forvovenhed i alle Operationer er forenet med den
omhyggeligste Forsigtighed.
Hvor Storhed er velgørende! hvor det kvæger Sindet,
som dagligt har smaa Ting og smaa Aander at trækkes
med og væmmes ved, at fordybe sig i Beskuelsen af en
stor Menneskesjæl!
Hvad bryder jeg mig om det Smaa, at denne Helt nu
er en Olding med grønlig Paryk, at han er sparsom
indtil Gerrighed, eller at han tier, naar han ikke
gider tale. Som Personlighed er han forbilledlig
ikke blot for den tyske Officersstand, men for det
tyske Folk, der her har den sjældne Lykke at se sine
ypperste Nationalegenskaber forenede i en stor Mand,
der er et stort Menneske tillige.
Jeg ser det godt, at han ikke har Herskerpræget, ikke
heller den frie Mands Præg; faa har i Tyskland det
sidste. Hans Væsen er Underkastelse under et Højere
og under en Højere, han passer ind i det militære
Hierarki, han er Embedsmand helt igennem. Han
kan heller ikke tænkes uden paa Grundlag af den
prøjsiske Militær-Overlevering. Men denne Bestemmelse
og Begrænsning udelukker ikke at der er Skønhed og
Storhed udbredt over hans Væsen og Færd.
Skade kun, at alle disse sjældne Egenskaber og Evner
er stillede i noget saadants Tjeneste som Krig! jeg
har i Frankrig mistet et kvindeligt Venskab, som jeg
satte Pris paa, blot fordi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
