Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
Formælingsfestligheder
sender Romerne ny Sørgejubel over en ærværdig
Pave. Hvor stilfærdig og alvorlig er ikke i
Sammenligning hermed selv en Bryllupsglæde i Berlin,
som den idag, da Kronprinsen og Prins Friedrich Carl
gifter hver sin Datter bort.
Alligevel er det tydeligt nok, at de allerhøjeste
Magter vil Hohenzollerne det vel. Himlen selv fejrer
det dobbelte Bryllup. Efter at Dagen i Gaar havde
været indhyllet i en sand Londonsk Taage, steg Solen,
varm og skinnende som en Majsol, op paa en Himmel,
der fra i Morges af til nu, da Illuminationen begynder
og Stjernerne viser sig, ikke har været vanheldet af
en eneste Sky. Som efter en stiltiende Aftale pyntede
da ogsaa alle Mennesker sig, og der var mellem 2 og
4 en Corso, hvortil jeg i Berlin endnu ikke har set
Mage. Tre til fire Rækker Vogne ved Siden af hverandre
og Rækkerne saa tætte, at Politiet hvert Øjeblik
maatte byde Holdt over alle Linjerne, for at enkelte
Fodgængere kunde slippe over, og Heste og Vogne undgaa
at filtres ind i hinanden. Sejrsgudinden oppe paa
sin Søjle, der i Gaar ved Middagstid ikke var til at
skelne for Taage, og det fra selve Pladsen under den,
skinnede i sin Forgyldthed, saa det næsten gjorde ondt
i Øjnene, Officerer i Gala, Arm i Arm med silkeklædte,
fløjlsbedækkede Damer; Ryttere i Galop frem og tilbage
paa Jordvejen ved Siden af Ekvipagerækken; Festsmil
og Feststemning.
Der flages sjældent i Berlin; des mere oplivende tager
det sig ud, naar det som i Dag sker med Hundreder og
atter Hundreder af store vimpelformige prøjsiske og
tyske Faner. Ja selv et Par sachsiske og oldenborgske
har til de høje Brudgommes Ære fundet Plads blandt
de andre. Og henne foran det store, fæstningsagtige,
gamle Slot staar i dette Øjeblik Tusinder af Mennesker
sammenpakkede lige ned til det lille Kejserpalæ og
stirrer op mod de lange Rækker af oplyste Vinduer,
bag hvilke den berømte Fakkeldans nu danses. Det
er en Polonaise, under hvilken hver Danser holder
en Voksfakkel i sin Haand, og som her i Berlin,
hver Gang et Medlem af Kongehuset formæles, opføres
saaledes, at først det unge Par i et Optog med
Overhof-marschallen og alle Statsministrene i sin
Spidse gør en Rundgang i Salen under Musik, dernæst
Bruden danser med Kejseren og saa med alle Prinserne
en efter en paa samme Maade, tilsidst Brudgommen med
Kejserinden og alle Prinsesserne.
Det er en Dans, som egner sig vel for et Militærhof,
strå-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>