Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64 Underordning under
Statstanken
forleden Dag i et stort Selskab med en Fremmed om
denne nordtyske Evne til at underkaste sin Selvegenhed
under Statstanken; hun følte sig personligt stødt
tilbage af Sindenes Uniformering; men hun anerkendte
den Selvfornegtelse, som bestandig var villig til at
bringe Ofre. «Fordi Prøjserne har den, og fra øverst
til nederst». sagde hun, «er de blevet, hvad de er,
og fordi vi mangler den, er vi med alle vore kære
personlige Særegenheder blevne til Ingenting.*
Saaledes talte hun om det Land, et af Sydtysklands,
største, som hendes Mand her repræsenterer. En saadan
Ytring er et Tidens Tegn. Hendes Fader var en sydtysk
Førsteminister og en af dem, der før 1866 gjorde
Bismarck skarpest Modstand og havde mest Tillid til
Østerrigs Sejr. Nogle truende Ord, han i sin Tid
udtalte, er tidt blevne anførte. Datteren hører nu
til Bismarcks nærmeste .Kres og til hans ivrigste
Beundrerinder. Da Talen faldt paa «Prøjsen», sagde
hun: «Man maa nu sige Tyskland; det er udenlandsk Vane
endnu bestandig at tale om Prøjsen som en Modsætning
til det store Hele.»
X
Rigskansleren
12. Marts 1878
Det var ikke ganske let at faa Adgang til
Kanslerdebatten i Rigsdagen. Medens det ellers
sædvanligvis er tilstrækkeligt at lade sit Kort
bringe ind til en af de Rigsdagsmænd, man kender,
for ved hans Hjælp at faa sig en Plads anvist paa de
Folke-kaarnes Tribune, maatte man denne Gang sikre sig
et Adgangskort flere Dage forud, og det var endda kun
de mere formaa-ende Rigsdagsmænd, som fik et enkelt
at raade over.
Alle Tilhørerpladserne var fyldte til op under
Taget. I de finere Loger saa’ man de samme Ansigter,
som man ser overalt hvor den Del af Samfundet, der
kaldes Selskabet, samles; der var adskillige af de
bekendte Føreres Hustruer, som kom for at høre deres
Mænd tale, adskillige unge Gesandtskabs-Attachéer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
