Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
To Slægtled
85
igennem uskyldige Drikkelag og Dueller - siden
helliger de sig til deres Fag.
Vil man se Udtryk for det Almenmenneskelige, maa
man da gaa til den ældre Slægt. De Yngre er ikke
Europæere, men Fædrelandselskere og der er iblandt
dem en germansk-kristelig Gruppe, hvem man jævnlig
fristes til at minde om Ludwig Feuer-bachs Ord:
«Kristendommen lærer ikke: Gud og den tyske Mikkel
er Et, men Gud og Menneske er Et».
Det er trist at se Konservatismen især i Form af
politisk Ligegyldighed og Formaalsløshed hos saa
mange Unge. Men man maa huske, at de har faaet Alt
i Vuggegave, hvad der i halvhundrede Aar stod som en
uopnaaelig Drøm. Besiddelsen af Magt og Ry, som man
ikke selv har erhvervet, vækker ingen Begejstring,
ingen aandelig Stræben. Den gør kold og tilfreds med
det Indvundne.
Hvor der endnu findes stridbar. Aand som hos Duhring,
er Vinen bleven til Eddike og Begejstringen omsat
til Bitterhed og Galde. En ren Ildaand som Feuerbach
findes ikke mer.
Og selv en Mand som Duhring hører egentlig ikke til
den unge Generation. Han hører til dem, der staar
paa Overgangen mellem Slægterne. Derfor forener han
noget af Fortidens Idealisme med den senere Tids
Positivisme.
Det samme gælder om flere andre af de Mænd, der giver
det nye Rige dets literære og kunstneriske Præg. -Der
ligger f. Eks. paa sin Seng ude i et simpelt Hus i
den triste Schon-håuser-Allé udenfor Berlin en yngre
bredbringet Mand med et svært mørkt Skæg og kloge
Øjne, hvem en Knæskade tvinger til at leve saa ensomt
og ensformigt som en middelalderlig Munk, en Mand,
som ikke mangler den ældre tyske Aands fantastiske og
metafysiske Element, men som tænker klart og i mange
Henseender med ædruelig Skarphed, en Idealist paa sin
Vis: Eduard v. Hartmann. Hans første Hovedværk Det
Ubevidstes Filosofi er den filosofiske Bog, der i det
sidste’Tiaar har vakt mest Opmærksomhed i Tyskland,
og hans andet Hovedværk, paa hvilket han i disse Dage
retter Korrekturen, er vel saa meget værd. Hartmann
minder i Mangt og Meget om den Schellingske Retning,
men han er moderne tysk ved sin fædrelandske Overtro
paa den tyske Aands ubetingede Overlegenhed - en
Overtro, ved hvilken han staar langt tilbage for
sit store Forbillede Schopenhauer, og han er.desuden
moderne ved sin alt for lidenskabelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
