Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stocker
111
den. En særlig Anledning til denne Virksomhed
har det Forsøg afstedkommet, som enkelte høje
protestantiske Gejstlige har gjort paa at fuske dem
i Næringen. I alle Lande har Biskopperne taget Del
i den socialistiske Bevægelse, for at tage den til
Indtægt, lede den, og, saa at sige, døbe den. Den
protestantiske Kirke i Prøjsen har ingen Bisper;
det er her Overhofprædikan-terne som har overtaget
Biskoppernes Rolle. Fremfor alle har Overhofprædikant
Stocker i Vinter været virksom.
Denne Stocker er en ægte Prælat med et lyst, aabent
Ansigt og falske Øjne. Han har som Feltpræst vist
Egenskaber, der har indtaget en Del af Officersstanden
og Hofselskabet for ham. Han er en kraftig,
firskaaren Mand, et Idrætsmenneske, fri for al
Forknythed. Han er af dem, der ufortrødent gaar paa,
fordi Slagsbroder-Naturen ikke drives ud ved Ornatet,
men virker gennem det som Troes-Lidenskab. Han mangler
ikke Blik for hvad der af det, som er oppe i Tiden,
kan afgive praktisk Stof for en ærgerrig gejstlig
Agitator. Han er paa Arbejdermøder her fremtraadt
med Forkyndelse af den kristelige Stats-Socialisme
i Modsætning til den revolutionære, og som jeg
fra god Kilde véd: det bliver regnet ham i høj Grad
tilgode paa høje Steder. Man beundrer i Palæerne hans
uforfærdede Mod, hans glødende Troesiver osv.; mangen
Hoffrøken har spurgt sig selv, hvor mange Flasker Eau
de Cologne Hs. Højærværdighed vel maatte benytte,
naar han kom hjem fra hine forfærdelige Møder,
hvor der lugtede af Tobak og andre Grueligheder,
og hvor den lille vevre Hr. Most faldt Slotspræsten
i Flanken med Saadanne Forsikringer, som at det var
«Løgn», hvad Hs.^Højærværdighed fortalte om Skabelsen
i de seks Dage. Hs. Højærværdighed og «Løgn!» -
Most havde ligeoverfor det Sted, hvor Hr. Stocker
havde sine Plakater og sit Lukaf til Indmeldelse i
det kristeligt-socialistiske Parti, opstaaet sine
egne Plakater og indrettet sit Lukaf til Udmeldelse
af Statskirken, og Følgen er bleven den, at Tusinder
har udmeldt sig af Kirken for hvert ti, der indmeldte
sig i Partiet.
I disse Dage har det Stocker’ske Foretagende fremkaldt
en pudsig Forhandling. De Gejstlige, der ikke har
villet have noget med det at gøre, forsøger nu at
give «den højstærede Embeds-broder Stocker» Skylden og
overhovedet at gøre ham ansvarlig for Kristendommens
Synken som Samfundsmagt i Tyskland. Til disse Herrer
hører ogsaa Overhofprædikanten Kogel, der nylig i et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>