Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Treitschke og Virchow
137
demokratiet: ^Hvilken ukærlig Haardhed i disse
Domme over den Klasse, man saa skændigt kalder den
farlige! hvilken hjerte-løs Fordømmen af de lavere
Stænders Hang til Vellevned! . . . Hvilken smudsig
Angst ved enhver Bevægelse af Trods og Selvfølelse,
der gaar igennem den daarligst stillede Del af
Folket!* Og dette stammer fra 1865, da Lassalle havde
gennemløbet hele sin Bane.
Faa Vælgermødet her i Berlin i Gaar har Virchow
rettet et endnu kraftigere Angreb af beslægtet
Art paa den højkonservative Professor. Samtidigt
med at Treitschke har skiftet Standpunkt i
almindelig politisk Henseende, er han ogsaa i
kirkelig Henseende slaaet om. Han alene blandt de
Nationalliberale fordømte Hossbachs Optræden i Fjor,
ikke som kættersk, men som taktløs. Det Sidste er
de konservative Fritænkeres staaende Udtryk om de
ærlige Præster. Nu har han i sine Flyveskrifter slaaet
Fremskridtspartiet sammen med Socialdemokratiet og
søgt at hidse Vælgerne mod begge som religionsløse
Partier. Til hans Straf oplæste Virchow i Gaar
under almindelig Jubel følgende Brudstykke af
Treitschke’s Historiske og politiske Afhandlinger,
3dje Oplag 1867: «Nutildags findes langt mere af
Kristendommens uforgængelige Kerne hos de Verdslige
end i Kirken. Især lever den kristelige Kærlighed
oftere i de saa stærkt smædede Vantros Hjerter end i
Gejstlighedens. I de sidste hundrede Aars store Værk,
i Menneskenes Befrielse fra de tusinde Skranker, som
ukristelig Vilkaarlighed havde lagt dem i Vejen, har
Kirken slet ikke havt nogen Lod. Kirkens Forsvarere
kan gøre Krav paa den Forret at fordærve selv den
bedste Sag ved deres Forsvarsmidlers uforlignelige
Gemenhed». Da Virchow var kommen saa vidt, maatte
han standse under Tilhørernes Latter og «Hør»! Og
da han fortsatte: «Nu, mine Herrer, alt dette er ret
smukt og overbevisende, men det berettiger ikke til
at bebrejde os Irreligiøsitet*, saa bidrog Ordenes
Simpelhed og fine Ironi til at sikre den udmærkede
og utrættelige Talers Triumf. Ganske vist afgiver
Treitschke med denne Fortid en løjerlig Forbundsfælle
for den «kristelig-sociale» Gruppe, ogsaa kaldet
Hofpræste-Partiet.
Man hører tit nok Klager over, at en Mand af
Virchow’s overordenlige videnskabelige Fortjenester,
Grundlæggeren af en hel ny Videnskab, har opgivet
sin Storheds egenlige Felt for at vove sig ud paa
Arkæologiens og Politikens usikre Om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
