Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140 En
lille By
hus, hvor der danses niere end der skydes, dens
simple Kirke og statelige Præstegaard, saa siger
den Rejsende til sig selv: Voss’s Luise oversat fra
Heksameter paa Prosa!
Ved første Blik synes heller ikke det idylliske
Indtryk at fornegte sig. Her læses ikke. Den eneste
Avis, der trænger herind, er Bu.xtehu.de-Zeitu.ng,
hvilken, trods sit vilde, barbarisk-teutoniske Navn
er et meget fredeligt Blad. Embedsstanden, der her
repræsenteres af den nye Postmester og Amtmanden,
er prøjsisk; den menige Mand af den ældre Slægt
betragter derimod Prøjserne som en fjendtlig og især
som en sulten Magt. At blive udskrevet til Soldat hed
til for nylig: dem Kuk-Kuk alenen. For de ufrivilligt
Indlemmede beholder den prøjsiske Ørn længe en hel
Del af Gøgens Natur; Prøjserne har gjort sig altfor
rigeligt tilgode i det fede hannoveranske Land. Men
Uviljen dør ud, og man lever sit dæmpede Liv. Den
larmende Kultur har endnu kun strejfet Egnen. Man
siger mig, at* om Vinteraftenerne er her bælmørkt, og
at man da gaar fra Hus til Hus med en Lygte i Haanden^
som for nogle hundrede Aar siden i de store Byer.
Dog set paa nært Hold opløser Idyllen sig, ja falder
saa fuldstændigt sammen, at jeg her genfinder alle
de samme Lidenskaber og bitre Kappestridigheder
som i de store Byer. Et Eksempel: Kirken her i
Staden er gammel og brøstfældig. Den er bygget
paa Mosegrund, synker og revner, saa man stadig
maa frygte en Sammenstyrtning. Byens Fædre er
da ogsaa blevne enige om at opføre en ny Kirke;
men hvor skal den ligge? Paa dette Punkt standser
Enigheden. Magten i Byen deler to Matadorer, som
jeg har havt den Ære at tage i Øjesyn. Den første
er Fabrikanten V., en lille firskaaren, mørkladen
Herre med sort Overskæg og et Ansigt som skaaret
ud i Træ; han er Medlem af Landdagen og rigstro,
en bondesnu gammel Knægt, som sysselsætter flere
hundrede Arbejdere, og som ved Hjælp af et i rette
Tid anbragt Gratiale altid faar dem til paa Valgdagen
at stemme mod den socialdemokratiske Kandidat. Den
anden er Købmanden E., en slank Provinsskønhed,
som har Butik med Spejlglasruder, bærer elegante
brogede Slips og overhovedet har et mere fornemt
Præg end sin Modpart. Disse to Stormænd bekæmper nu
hinanden haardelig i Spørgsmaalet om Kirkens Anlæg;
Knud Aakre og Lars Høgstad staar ikke skarpere mod
hinanden i Bjørnsons Fortælling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
