Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156 Kulturfremskridtet
og Lykken
Aasyn og hvor beundringsværdigt har ikke Jesuitismen
forstaaet gennem sit Redskab, Gejstligheden, at
paatrykke Befolkningen et Stempel af umiskendelig
Lighed med denne Drøvtygger! Hvor taabelige og
intetsigende tager ikke fra Lykkelærens Standpunkt
de opbragte Talemaader om Kleresiets Fordærvelse og
Folkets Vankundighed sig ud i hine Præstevældens Egne,
naar man stiller sig for Øje, -hvor behageligt disse
Mennesker føler sig tilmode I deres Vankundighed
og hvor beærede de føler sig, naar de eller deres
Slægtninge benyttes som Redskaber af selve deres
saakaldt fordærvede Præster U
Og med fin kritisk Sans griber Hartmann -et Sted ud af
Lassalles Årbejderlæsebog, hvor han finder Modsigelsen
mellem Lykkeprincipet og Fremskridtsprincipet
iøjnefaldende, og undersøger Citatets forskellige
Led. I den Tale, Lassalle i 1863 holdt i Frankfurt
am Main - en Tale, hvis Salg i disse Dage er blevet
forbudt - sagde han bl. A.:
«I tyske Arbejdere er mærkværdige Mennesker! Franske
og engelske Arbejdere maa man forklare, hvorledes
deres sørgelige Stilling lader sig afhjælpe. Men
Jer maa man først bevise, at I er i en sørgelig
Stilling. Saa længe I har et Stykke daarlig Pølse
og et Glas 01, mærker I det slet ikke og véd ikke,
at der fattes Jer noget. Men dette kommer igen af
Eders fordømte Mangel paa Fornødenheder. Hvordan,
vil I sige, er Mangel paa Fornødenheder ikke en
Dyd? Jo ganske vist for den kristelige Moralprædikant
er den en Dyd; det er den kristelige Munks og den
indiske Søjlehelgens Dyd; men for Historieforskeren
og Nationaløkonomen gælder en anden Dyd. Spørg I
kun enhver Nationaløkonom, og han vil sige Jer:
hvad er den største Ulykke for et Folk? Det er,
naar det ingen Fornødenheder har; ti det er dem,
som fremsporer dets Udvikling og Kultur*.
At være tilbage i Kultur og at være højst ulykkelig
er her uden nogen Følelse af Forskellen mellem de to
Begreber ligefrem sat som enstydigt, skønt Lassalle
i Grunden selv maatte slaas af den Modsigelse:
Ulykken er den, at Arbejderen ikke føler Savn, ikke
er ulykkelig.
Det falder ikke en Pessimist vanskeligt at slaa Mynt
af en saadan Skødesløshed i Udtryksmaaden; den er Vand
paa hans Mølle og giver ham Anledning til ny Variation
af sit Tema,, at der er en afgørende Splid mellem
de to Formaal: Mængdens Lykke og Kulturfremskridtet,
at man maa vælge mellem de to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
