Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
Skulpturer
Ædruelighed, Alvor og dybe Følelse i hans Forhold
til sit Fædreland som Kunstner. Ingen, der besøger
Berlin, vil undlade i Nationalgalleriet at standse
foran hans skønne og sjælfulde Fremstillinger fra
Tyrolernes Forsvarskamp mod de Franske: Den krigerske
Ungdoms glade Indtog i en Landsby efter en Sejr og
Det sidste Opbud, de sidst Indkaldte, det ældste
Mandskabs Udrykning af Landsbyen til Kamp. Hist den
friskeste Sejrsjubel, her de kraftige Oldinges mandige
og fattede Alvor.
Der er to Billedhuggerarbejder, som man ikke
glemmer. Det ene er Eduard Muller’s smukke
Broncestatue Ecco il moccolo, en ung Romerinde
i Bondepigedragt, som muntert holder det første
Karnevalslys højt i Vejret og strækker Armen ud for
at Ingen skal kunne naa at puste det ud. Denne Statue
er saa praktisk indrettet, at et Gasrør kan føres
igennem den og Figuren saaledes gøre Tjeneste som
Kandelaber. Det andet Skulpturværk er en yderst
elegant og yppig Marmorstatue af Italieneren
Barzaghi, forestillende Fryne., nøgen for sine
Dommere, Udstillingens mest livfulde Figur, udført
med sydlandsk Sanselighed, Ynde og Skel-meri.
XXIV
Øjebliksskuespillet og hvad der er derunder og
derover
30. Novbr. 1878
Jeg føler ret vel, hvor utaalelig Tilstanden
her stundom er. Og dog er her godt at være -
saare godt. Dog er her frit at aande, friere end
nogensteds i det civiliserede Europa, friere end i
det republikanske Paris, friere end i det rolige og
mægtige England.
Vistnok er det ikke noget Syn, der faar mit Hjerte
til at banke, alle disse Flagstænger og alt det
Æresport-Tilbehør, som rejses. Vistnok vil her
om faa Dage blive afholdt en tjenstlig og tvungen
Illumination, og der vil blive holdt Taler og raabt
Hurraer og ytret en Glæde uden Grænser, som hverken
gør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>