Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204 Skribenternes
Anseelse
mindre. Men i egenligt Bogsalg har kun følgende
Forfattere en større Afsætning: først og fremmest
Gustav Freytag, hvis nationale Romaner straks sælges
i en 30,000 Eksemplarer, dernæst Georg Ebers,
hvis ærkæologiske Fortællinger er i høj Grad paa
Mode, fremdeles Paul Heyse, Auerbach og Spielhagen
(hvilken sidste er sin egen Forlægger), endelig
Victor v. Scheffel, hvis større episke Digte og
Studenterdrikkeviser er meget yndede, og Julius
Wolff, et lyrisk Talent, hvis Romance-Ringe udkommer
i mange Oplag. (Der Rattenfånger von Hameln er den
bekendteste.)
Det større eller mindre Salg har stor
Betydning, forsaavidt det viser Folkets Smags-
og Udviklingsstandpunkt som Folk. Men det forstaar
sig, gaar man fra denne udvortes Betragtningsmaade af
Skønliteraturen over til Spørgsmaalet om den Anseelse,
i hvilken Forfatterne staar hos det Mindretal (the
happy few), hvis Dom er den afgørende og som efter
længere eller kortere Tids Forløb altid ender med at
trænge igennem, saa kommer en helt anden Rækkefølge
frem.
Gustav Freytag., som saa at sige officielt, blandt
de almindeligt og ikke særligt kunstnerisk Dannede,
gælder for Tysklands store nationale Digter, læses
og skattes meget lidt af de Faa. Man paaskønner hans
historiske Arbejder, man har en kølig Agtelse for
hans forgudede moderne eller historiske Romaner;
man vurderer hans fornemme Tilbageholdenhed fra det
literære Hverdagsliv - det er Alt.
Hvad Georg Ebers angaar, saa staar hans literære
Anseelse ikke i noget Forhold til hans Romaners
Udbredelse. Man har al Ærbødighed for Mandens
Indsigter som Ægyptolog; man føler Medlidenhed med
den haarde Sygdom, som tvang ham til at opgive sit
Fag, og man beundrer den aandelige Smidighed, som
lod Forskeren skyde Ham som Fortæller, men man tror
ikke paa hans Romaner, man forlanger en Genskabelse af
Fortidens Følelses- og Tankeliv, som aldrig findes hos
Ebers. Han er tro nok i alt det Udvortes, i Dragter og
Sædvaner, men hans Sjælemaleri af Ægypten og Oldtiden
overhovedet indgyder ingen Tillid; man genfinder
sine Samtidige i de gamle Drapperier, og der fattes
i altfor høj Grad Stil.
Scheffel betragtes af den mest kræsne Kenderklasse
ikke som nogen Digter af Rang. Man indrømmer, at hans
Roman Ekkehardt bærer Præget af et samvittighedsfuldt
og aandfuldt historisk Studium.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
