Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dorothea- og Therése-Typen
217
end af Manden; hun betragter ham i endnu langt højere
Grad end dem som en Ejendom, hun ved Ægteskabet har
erhvervet.
Skønt meget forskellig fra det prøjsiske Præg staar
Racekarakteren i det nordvestlige Tyskland dog i
Grunden nærmere ved den brandenburgske end ved den
schwabiske. Man træffer her hos Kvinden den samme
noget stive Korrekthed, noget tørre Ordenssans, som
længere mod Øst. Tyskens korrekte, skriftsprogagtige
Klang i det Hannoveranske er ogsaa meget forskellig
fra de sydtyske, troskyldige Mundartlyde og fra
Wienerindernes yndefulde Skødesløshed i Udtalen. I
Nordvesten er selve Sprogets Tone gesittet og ærbar;
Friskheden er uden Sværmeri, Sundheden er uden Poesi,
Poesien uden Romantik. Og dog er her Friskhed, Sundhed
og Poesi i Kvindesjælene. De er ikke forstandige
og viljeskraftige som den slavisk-prøjsiske Type er
bleven.
En Dame, jeg kender, er et Eksempel. Manden er et
uroligt Hoved, ikke meget begavet, men meget energisk;
en Natur med Hang til pludselige vulkanske Udbrud
og vanskelig at forstaa. Hun er et ganske elementært
nordgermansk Naturel; en kraftig Sjæl i et kraftigt,
harmonisk Legeme. Hun er blond som Kornet, gaar paa
sine Fødder saa smukt (skønt ikke saa frit) som en
romersk Model, danser gerne, synger med en rig, fuld
Stemme. Megen Følelse og slet ingen Romantik. Der er
i Typen noget af Goethe’s Dorothea med en Tilsætning
af barnlig Overgivenhed og lattermildt Skelmeri. Som
Barn gik hun paa Grund af sin Haandkraft under Navnet
die Eisenbrecherin; da hun en Dag ved Overgangen over
en meget stærkt befærdet Gade nær var kommet under
Hesten paa en fremfarende Enspændervogn, svarede
hun højtleende paa sin bedagede Ledsagers Angstraab:
«Ja, jeg havde nær løbet en Skimmel omkuld!» Hun er
udgaaet fra et velhavende Hjem, men har tidlig selv
villet fortjene sit Brød; fra den korte Tid, hvor
hun har gjort det, har hun bevaret en Tilbøjelighed
til Regnskabsvæsen, til økonomiske Anliggender og
Købmandsforhold, som man i Almindelighed altfor
udelukkende tillægger franske Kvinder. Goethe har
skildret denne Ordenssans og denne Tilbøjelighed
til forstandig Beregning i sin Therese (Wilhelm
Meister). En ganske praktisk anlagt Natur, hvis
For-standsanlæg gaar i rent udvortes Retning. Hendes
Lyst er at beregne, undersøge og udforske praktiske
Anliggender. Hun vil vide Besked og regere. I den
Art Kvindekarakterer ses i Spiren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
