Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234 Værdien af
Menneskeliv
end er, hvor usselt, hvor foragteligt det end er
- for noget ubetinget værdifuldt. Det er denne
samme Betragtningsmaade, der i alle Lande har
medført de overdrevne og barbariske Straffe, som
rammer den Moder, der dræber sit spæde Barn. Uden
i nogen synderlig Grad at bekymre sig om den halvt
utilregnelige Tilstand, hvori en saadan Moder er, uden
Hensyn til at hun oftest af Frygt for Skammen, eller
under Indtrykket af Vanskeligheden ved at ernære det
lille Væsen, tilføjer sig selv en langt større Smerte
og et langt større Tab, end hun tilføjer Samfundet,
betragter dette Barnets Liv som værende af ubetinget
Værdi. Selv om Moderens Bevæggrund har været den,
at unddrage Barnet al den Elendighed, som venter det
i denne Verden, det nytter Intet; Samfundet kræver,
at den hele fulde Kalk af jordiske Ubehageligheder
skal udgydes over det spæde Væsens Hoved og Moderen
dømmes, mere eller mindre strengt, men altid med stor
Haardhed. Ogsaa den blotte Fosterfordrivelse straffes
barbarisk. Ti Samfundet hegner og freder ubetinget
om Menneskeliv.
Tag nu det Eksempel, at En indfører en ny Art
Fabrikation, som leverer en brugbar og indbringende
Vare, maaske ikke engang en nyttig Vare, men
en Luksusartikel. Den er imidlertid saaledes
beskaffen, at dens Tilvirkning er yderst skadelig
for Sundheden. Erfaringen lærer eller har lært,
at Arbejderne bliver syge deraf, at de, hvis de
vedbliver med denne Gerning, ufravigelig dør meget
unge, at de, hvis de arbejder med Maske for Ansigtet,
og ikke bliver ved denne Næringsvej tner end 4-5
Aar, kan leve noget længere, dog aldrig saa længe
som andre Arbejdere, end mindre som de velstaaende
Klasser. Vil det da falde Samfundet ind at anlægge
den samme Maalestok for Værdien af Menneskeliv? Aldrig
i Verden. Med megen Koldsindighed fast-slaas det da,
at i det eller det Fag dør Arbejderne i Gennemsnit 25
Aar gamle og hvad der spørges om er kun, om Varen er
indbringende og er brugbar, ja, Samfundet betragter
endog den Fabrikant som en Velgører, der nedsætter
sig med saadan en Fabrik i en industriløs Egn. At
Menneskeliv kun har en højst betinget Værdi, er i
dette Tilfælde Samfundet saa øjensynligt, at det vilde
betragte det som en latterlig Følsomhed (som hvad
Kreu.zzeitu.ng kalder Humanitålsgedusel)^ om En eller
Anden af den Grund vilde kræve Fabrikationen forbudt.
Det civiliserede Samfund indespærrer med drakonisk
Strenghed en fortvivlet Tjenestepige, der har
fordrevet et Foster eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
