- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
240

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

240 Et
Digterjubilæum

alle Arter af Kvinder, de rynkede med falsk
Haar i Nakken, der engang havde været unge med
deres Yndlingsforfatter, den kønne, let hysteriske
Blaastrømpe, der har brevvekslet med et halvt Dusin
tyske Skribenter, de svære pudrede Fruer, hvem
Medlemmerne af Finansaristokratiet skylder et mere
eller mindre lykkeligt Ægteskab, slanke Skønheder
af det virkelige Aristokrati, der har sammenlignet
deres første Indtryk af Fættere og Kusiner med de
adelige Personer i Problematiske Naturer, og endelig
en hel Gruppe unge Skarptskuende og skarpttænkende
Berlinerinder, som tilgiver Digteren, at han lader
alle sine unge Piger og Koner gøre det første Skridt
til at falde Mændene om Halsen, skønt de højtideligt
erklærer dette Karaktertræk hos ham for det sorteste i
hans Sjæl – «jeg beder Dem, hvad er det for Kvinder,
han har kendt!»

Da man havde faaet Damerne bragt til Sæde i en
rummelig Sal, blev Fødselsdagsbarnet hentet frem af
det Aflukke, hvori man havde indespærret ham, anbragt
midt paa første Stolerække, og hørte nu paa en af
Højskolens Kor afsunget Hymne til hans Ære. Derpaa
holdt Auerbach Festtalen. Han talte simpelt og varmt
on? Digterens Kald og Lod, om hvorledes han fødtes til
Poesien og i Grunden anvendte Alt, hvad han oplevede,
i dens Tjeneste, og hvorledes han derfor i Modgang
led mindre afgjort, under Nydelser nød mindre og
arbejdede mere, end Mængden tror om ham. Han brugte
den Slutningsvending, at de Tilstedeværende vel stod
her som Venner, men dog tillige som Talsmænd for de
mange, Spielhagen ikke kendte; bag hver af de Mænd
og Kvinder, som fandtes i denne Sal, stod Tusinde,
som igennem dem bragte en Hilsen og Lykønskning. -
Et Forhæng gled tilside og Spielhagens ældste,
sekstenaarige Datter viste sig klædt i hvidt Tyl
med Sivkrans i Haaret og en Mur-krone paa Hovedet,
med Stralsunds Vaaben paa Brystet, forestillende en
Østersønymfe fra den Egn, som Spielhagen kender bedst
og helst har skildret; ti skønt født i Magdeburg har
han henlevet sin Ungdom i Stralsund. Hun fremsagde
et mere velment end vellykket Digt af en Husven til
sin Faders Ære og steg derpaa ned af sin Forhøjning
for at nærme sig ham med sin Krans; hendes barnlige
Sindsbevægelse herved var saa stærk, at hun kun med
Møje beholdt sin Fatning, og Fader og Datter gav
hinanden under strømmende Taarer et inderligt Kys. Da
den hjertegrebne Digter nu paa sin Side rejste sig
for at sige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free