Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246 Kamp imod
Utilfredsheden
fremdeles, som Bismarck jo selv har sagt, er en
tysk Nationalegenskab («Hvem af os har nogensinde
set en Landsmand, som var tilfreds?*) og der holdes
Nationen alle de Aarsager for Øje, som den har til
at være ved godt Mod og frejdig Hu - Utilfredsheden
svarer ikke et Ord, holder sig stille, lader sig
dømme som udebleven (in contumaciam). Den tænker
maaske, at dens Dag ogsaa en Gang vil komme, da
den bryder løs som en Stormflod. En af de særeste
Anti-Utilfredsheds-Artikler er vel den, som Karl
Hillebrand har leveret i sidste Hefte af Deatsche
Randschau. Den ellers saa fine og fordomsfri Forfatter
spørger her sine Landsmænd, hvorledes et Folk kan
være misfornøjet, «der endnu den Dag i Dag har Mænd
i sin Midte, som erindrer om Friedrich, om Luther,
om Lessing*. Jeg har spurgt en halv Snes Mennesker,
om hvem i al Verden af ærede Samtidige Hillebrand kan
have tænkt paa; men Ingen har formaaet at give mig
et Svar. At Bismarck skal være vor Tids Friedrich
den Store, er klart, og saa fristende det kunde
være, vil jeg ikke gøre Vanskelighed med Hensyn til
Sammenstillingen; men den nulevende Lessing? og den
nulevende Luther? I Guder! Den gamle Dollinger er vore
Dages Luther, og Julian Schmidt vor Lessing. Havde
Hillebrand endda nævnt de Par virkelig store Mænd,
som Tyskland har, en Helmholtz, en Moltke, og nogle
andre, men ingen af dem er religiøs Reformator eller
kritisk Digter.
Bekæmpelsen af Misfornøjelsen og Utilfredsheden, det
er den nyeste Form, som den tyske Selvtilfredshed
har antaget. Man .angriber Utilfredsheden som man
for fem-seks Aar siden angreb det franske Væsen og
Kirkevælden.
Det forekommer ogsaa mig, at det tyske Folk, naar
det ser hen til sin Magtstilling imellem Nationerne,
har al Aarsag til at være tilfreds; men det tager
sig nu engang ikke ud, at et Folk bestandig finder
nye Paaskud til at fremhæve sine Dyder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
