Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Renan om Tyskland
251
Dage for dum Nationalforfængelighed saa lidet udsat
Mand som Renan til at sige Ord som Talens Slutningsord
til det franske Akademi, at «til at skabe store
Mænd og varigt Ry udkræves Akademiets Medvirkning*
. . . «Endnu længe vil De vedblive at være de Eneste,
som skænker en Belønning, der giver udødeligt Liv».
Af det franske Akademi har Marmier, Biskop Dupanloup
og endnu et halvt Hundrede lignende Stormænd som vel
bekendt været Medlemmer; Moliére blev det aldrig,
ti han var Komediant; George Sand blev det aldrig,
ti hun var Kvinde; Balzac blev det aldrig, ti han
havde for megen Gæld; ’Michelet blev det aldrig, han
var for genial; Gautier blev det aldrig, hans Bøger
var for fri osv. osv. Og saa skulde man dog ogsaa tro,
at der i de sidste Par hundrede Aar havde eksisteret
en eller anden Englænder, Italiener, Tysker eller
Skandinav med nogen Evne, der var bleven hvad man
kalder udødelig uden de 39 Udødeliges Hjælp.
Renan havde saa ypperlige Kort paa Haanden og har
spillet dem saa slet; han har skadet, hvor han vilde
gavne, og gavnet dem, han vilde skade. Hvor mesterligt
førte han ikke i sin Tid sin nationale Fejde mod
Strauss; hvor overlegen stod han over denne ved Finhed
i Udtryksmaaden og ved Gentlemans-Holdning! Hvor
bidende var ikke hans Spot over den Plumphed af
Strauss, at han uden at have udbedt sig Tilladelse
solgte Renans første Brev til Bedste for de tyske
Saarede! Man læse særligt hans andet Brev til
Strauss om Forholdet mellem Tyskland og Frankrig,
og man vil se, med hvilken Sikkerhed han for otte Aar
siden førte sin Kaarde. Ogsaa denne Gang begyndte han
med en vis Finhed. Der er en vittig Braad i Udfaldet
mod «den med saa megen Pomp forkyndte anden Kultur,
som vil forstaa at undvære Talentet*; den tyske Flid
og det tyske Studium er jo ganske vist ikke baaret
af noget synderligt Fremstillingstalent; den tyske
Stil har saa lidt deraf, at naar Øjet løber hen over
en tysk Avis og støder paa en eller anden Sætning,
der er virkeligt skreven, et eller andet Udtryk,
der er særligt træffende, kan man forud sværge paa,
at Artiklen, hvori dette findes, er oversat fra
et fremmed Blad. Saadanne Varer fabrikeres ikke l
Landet selv. Der var da nok at sige uden at indlade
sig paa Bortforklaring af det Monumentale i Bismarcks
og Moltkes Personer og uden at henvise til den gamle
franske Adels skønheds-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
