Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256 Ministrenes
Dumheder
sagde leende: «Det Træ er en Opmærksomhed mod Dem.» -
Børsen hævnede sig Iøvrigt forleden Dag paa den eneste
værdige Maade. Da Listerne for Bidragydende til de
Nødlidende i Schlesien blev fremlagte, tegnedes paa
en eneste Formiddag 40,000 Mark. ."
Medens den indre Politik, blot med Undtagelse af
Regeringens storartede Jernbaneplaner, i Hovedstaden
følges med bange Misfornøjelse, staar Bismarck i
den ydre Politik glorrigere end nogensinde og med
hele Nationen og dens Beundring bag sig. Og denne
Beundring er visselig fortjent.
Saasnart han havde Sikkerhed for, at Gortsjakov
tilstræbte et Forbund med Frankrig mod Tyskland, og
netop da Tonen i den russiske Presse var hovmodigere
og mere udæskende end nogensinde, var det, at han med
ét Slag ved Rejsen til Wien og Forsvarsforbundet med
Østerrig i Øjeblikket lamslog Rusland. Det synes,
som om Forbundets Bestemmelser gaar ud paa, at de
to Magter skal staa Last og Brast med hinanden,
saasnart hvilken-somhelst af dem angribes af mere
end én Modstander.
Og nu begyndte den dybe Ydmygelses Tid for
Rusland. Først kom de yngre Storfyrster hertil for
at dæmpe Vreden og gaa paa Jagt med Hoffet, saa
kom Tysklands bitreste Fjende blandt alle Europas
Fyrster, Storfyrsttronfølgeren med sin Gemalinde,
han, der aldrig havde betraadt Berlin; og det
russiske Gesandtskab undsaa sig ikke ved at lade
indrykke i alle mulige Blade, at den gamle Tale om
den russiske Tronfølgers Tyskfjendtlighed beroede
paa den sorteste Bagvaskelse; tværtimod, han havde
altid elsket Tyskland - kort sagt, der var ikke
Ende paa Underdanigheden og Selvfornegtelsen. Man
bankede paa Døren til den med Østerrig afsluttede
Alliance og erklærede med rørende Aabenhed, at
man ikke begreb, hvorfor den var afsluttet uden
Rusland; man vilde saa gerne endnu være Tredjemand i
Forbundet osv. Svaret lød fra Varzin kort og fyndigt:
.For sent! Saa blev der gjort Skridt for at bevæge
Bismarck til at tage herind, og for at faa Kronprinsen
til at vende hjem fra Italien, medens den russiske
Storfyrsttronfølger var her, men ingen af dem lod
sig bevæge af Pletten. Og for første Gang maaske har
det tyske Folk ved denne Lejlighed faaet Følelsen
af, at Bismarck og Kronprinsen arbejder sammen og i
Enighed. Den russiskfjendske Politik, som Kansleren
nu har slaaet ind paa, det er jo nemlig den, som
Kronprinsen og især Kronprinsessen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
