Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
Goethe-Mindesmærket
Forskning stræbt at særmærke hans Digtnings
og Gransknings Væsen og Stil. Man sammenligne
f. Eks. Schapers Fremstilling af Goethes
Lyrik med Begas’ Statue af Lyriken paa
Schilier-Mindesmærket. Der er ligesaa megen fin
Anstand som smeltende Ynde i denne Muses Træk,
med hvilken Genien, der holder Amors Pil og Roser i
sin Haand, synes at skemte. Der er derimod Patos og
Hengivelse i den skønne sanselig-kraftige Piges Aasyn,
i hvem Begås har legemliggjort Schillers Lyrik.
Men særligt betegnende for det Tidspunkt, paa hvilket
Statuen af Goethe er bleven udført, er det Præg af
en Hofmand og Statsmand som Kunstneren har givet
Figuren. Det var ikke dette, Bettina saa i Goethe, da
hun udkastede den geniale Skitse til et Mindesmærke,
som nu findes i Frankfurt; det var ikke det, David
d’Angers saa1 i ham, da han gengav Oldingens Træk
med overjordisk Storhed og Højhed. Her sporer man
Tids-aandens o: den alt beherskende Statstankes
Indflydelse. Goethe er fremstilt i Hofdragt, i Kjole
med Knæbenklæder, Strømper og Sko. Mindesmærket giver
os ikke først og fremmest Digteren og Tænkeren,
giver ham i alt Fald ikke rent, men med en stærk
Bismag af den Weimar’ske Geheimeraad og Statsmand,
af Eks-cellencen i en Duodezstat. Da Schiller rejstes
i 1871, vidnede Figuren i sin vel drøje Naturtroskab
om Øjeblikkets kraftige Virkeligheds-Hang: Alt
var her Karakter; det oversaas, om der i dette
Karakterfulde var noget Uskønt. Det var Nationens,
det tyske Folks store Mand man vilde se og her saa;
paa Folket tænkte man dengang, ikke paa Staten. Siden
da har Statstanken mere og mere trængt sig frem i
Forgrunden paa Folketankens Bekostning. I Fjor rejstes
i selve Thiergarten Dronning Luises smukke Mindesmærke
overfor hendes Mands. Kejserens ædle Moder, Napoleons
Modstanderinde, den officielle Type paa tysk
Kvindelighed blev hædret før Goethe. Afsløringen af
Dronning Luises Monument var en Hyldest, den prøjsiske
Stat bragte sin Konge og sig selv. Det forstaar
sig at Kejseren ikke fattedes, da denne Afsløring
fandt Sted. Nu er Turen kommen til Goethe, og saa
værdigt det Kunstværk, man nu har rejst, er baade
Digteren og Byen, saa føles det ogsaa deri ret vel,
at Statsmændene og overhovedet de ansatte Genier for
Tiden indtager større Plads i den tyske Bevidsthed
end de uansatte og uafhængige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
