- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
266

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

266 Et Dukkehjem
i Berlin

dou, vil for sine Penge more sig i Ordets
bogstaveligste Forstand, og det er det samme Publikum,
hvilket Farcerne i Wall-nerteatret ved deres golde
Lystighed og de moderne Dramer i Schauspielhaus ved
deres intetsigende Højtidelighed har givet Afsmag
for Alt, hvad der er Alvor. Og Ibsens Stykke er kun
Alvor.

For det Andet beroede Stykkets tynde Lykke paa Spillet
og Bearbejdelsen. Oversætteren har stedfæstet det ved
at udslette alle de fremmede Navne og sætte tyske i
Stedet. Intet Spor er bevaret af, at Stykket foregaar
i et fremmed Land. Ganske vist har Ibsen selv gjort
Alt for at holde sit Drama saa almenmenneskeligt
som muligt; men neppe er der gjort fuldt Alvor af
at udslette det nationale Præg, før man føler, hvor
nordiskstedligt Stykket er, og i hvor smaa Forhold det
spiller. Det havde maattet opføres med de fremmede
Navne og i den fremmede Aand. Det kunde jo aldrig
falde Skuespillere ved et Teater af Residenzteatrets
Rang ind at spille et fransk Skuespil uden et Forsøg
paa at vise, det var i Frankrig, det foregik. Man
vilde lægge an paa at røbe, man vidste, hvad Frankrig,
fransk Aand og Tone, fransk Stil og franske Sæder
er. Det Samme, der tager sig ud paa fransk Grund,
vilde jo mulig mishage paa tysk. Men Skuespillerne véd
end ikke det Ringeste om Norge, norsk Væsen og Præg,
og udvisker ved Fortyskningen meget Ejendommeligt,
især det Tryk af Smaalighed, der ligger i Stykkets
Luft.

Og saa tabte de Modet overfor Publikums Kulde. Tredje
Akt gik rent i Skuddermudder. Tilskuerne jublede
over Krogstads Frieri til Fru Linde eller rettere
Fru Lindes til Krogstad, og denne Jubel fik ogsaa
Doktorens Afskedsoptrin rykket ind i et komisk Lys og
tav først overfor Noras strenge Regnskab med Helmer;
saa brød Mishaget - og denne Gang med fuld Ret - atter
ud over den af Laube fordrede skrækkelige Omændring
af Slutningen: Børnene føres fuldt paaklædte ind
i den sene Nattetime; almindelig Teaterhulken fra
begge Parters Side over Ordet «moderløse», indtil
Nora griber Børnene og Tæppet falder.

Man har maaske i Norden troet, at Ærbødigheden
for Ibsens Digterværd vilde forhindre et saadant
Overgreb. Men Ærbødigheden for nordisk Literatur ved
tyske Teatre er den, som man i denne Verden har for
det, man faar gratis, det man kun behøver at bukke
sig for at tage op.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free