Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Secessionen
273
Det Omslag, Enkelte havde anet eller frygtet,
er jo allerede for flere Aar siden indtraadt i
Bismarcks Sind. Der er givet mange Forklaringer af
dets Indtræden. Den sletteste er uden Tvivl den, at
hele Tilbageslaget beror paa Bismarcks Ærgrelse over,
at de Nationalliberale, særligt Bennigsen, i December
1877 vægrede sig ved at overtage de Ministerposter,
der tilbødes dem, naar de ingen Betingelser turde
stille. Altfor almindelig er den Forklaring, som
fremhæver Bismarcks oprindeligt reaktionære Sindelag
og Naturligheden af, at han med Alderen vender tilbage
til sin Ungdoms Stemninger og Forkærligheder. Den
rigtige Forklaring er vistnok den, som i disse Dage
er fremsat i et navn-løst, men af Bamberger forfattet
Flyveskrift Die Secession (o: Udtrædelsen af det
nationalliberale Parti): Hovedaarsagen til Bismarcks
Omslag var Forbavselsen og Skuffelsen over at se den
ringe Nytte, Indførelsen af de fem Milliarder gjorde
Tyskland, og den ringe Skade, dette Tab tilføjede
Frankrigs Velstand. Bismarck synes, som alle ikke
særligt finansielt dannede, at have knyttet en
overtroisk Forventning til det meget Guld, han med ét
Slag havde skaffet sit Land. Han mente for lange Tider
at have beriget Tyskland og svækket Frankrig. Han
betænkte dels ikke, at et Lands virkelige Rigdom
bestaar i dets Frembringelses-Evne, i dets stadige
uophørlige Tilvirken og sindrige Forår-bejden af
Skatte, med et Ord i dets Givilisationsgrad; dels var
han ikke forberedt paa, at en saa pludselig Indførelse
af uhørte Pengesummer, der faldt sammen med en sikret
Fred, vilde føre til Ødselhed, Overspekulation og
derigennem til frygtelige Kriser, Stillestaaen i alle
Forretninger og økonomisk Nedslaaethed eller ligefrem
Ruin. Heller ikke havde han tænkt sig, at Frankrig
i sin høje Civilisation og sin nationale Sparsomhed
besad Hjælpekilder, der tillod det at udrede den
uhyre Skadeserstatning uden synderlig Møje eller
Afkræftelse.
Og da han nu søgte om Grunden, troede han, der
ikke hidtil havde givet sig af med Statsøkonomi,
at finde den i det franske Folks Beskyttelseslove
og i den Frihandels-Tilstand, han selv havde været
med at skabe for det tyske Folk. Hans private
Stilling som Godsejer virkede medbestemmende;
han fandt Landbrugets Tarv forsømt. Og med Et slog
han om, afskedigede Delbriick, den kloge Minister,
der hidtil i Frihandels-Spørgsmaal havde været hans
altforrnaaende Raadgiver, og begyndte
G. Brandes: Samlede Skrifter. XIV.
18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
